Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hertil er det ikke let med sikkerhed at paavise, men antagelig maa
den søges i den i disse aar begyndende ændring i landbruget, hvorved
man fra et temmelig vidt drevet kornavlsbrng begyndte at indføre en
bedre behandling af husdyrene, rigere fodring og udvidet dyrkning af
fodervækster. Ved denne reform er det forstaaeligt, at man først og
fremst tænkte paa indskrænkning i antallet af heste, medens de fleste
jordbrugere heller ønskede, om muligt, at øge antallet af de andre mere
direkte produktive husdyr.
Af amtets fögderier har Rakkestad det forholdsvis største antal heste,
nemlig 168 pr. 1000 indbyggere i 1875, medens Idde og Markers fogderi
havde 120 og Moss og Tune fogderi kun 104 pr. 1000 indbyggere.
I forhold til arealet af den dyrkede jord havde Moss og Tune samt
Idde og Markers fögderier det største antal heste, nemlig af heste over 3 aar
1 for henholdsvis 85 og 87 maal, medens Rakkestads fogderi havde 1 hest
for 113 maal og amtet overhovedet 1:95. Det høiere forholdstal skriver sig
for Moss og Tune fogderi fra det noget mere intensive landbrug, som der
drives, medens det, hvad Idde og Markers fogderi angaar, ialfald for en del
staar i forbindelse med dette fogderis betydelige skovdrift. Derimod har
Rakkestads fogderi det forholdsvis største antal ungheste og staar altsaa øverst
med hensyn til opdræt af heste; der fandtes nemlig i 1875 i nævnte fogderi
21,4 pct. heste under 3 aar, medens Idde og Markers fogderi havde 17,i pct.
og Moss og Tune fogderi kun 14,s pct.
Blandt de enkelte herreder fremhæver især Rakkestad, Hobøl,
Spyde-berg, Eidsberg og Trøgstad, altsaa fornemmelig de indre bygder, sig ved et
i forhold til folkemængden stort hestehold. Opdrætning af ungheste fandt
1875 især sted i Rakkestad, Eidsberg, TrøgstM og Aremark, ligesom ogsaa
Skiptvet havde forholdsvis mange ungheste. I Berg, Borge, Aremark,
Glemminge, Tune og Raade overstiger hestenes værdi storfæets, og i
førstnævnte herred forholder dette sig til hint endog som 10: henved 16, medens
gjennemsnitsforholdet i Smaalenenes landdistrikt er som 10 : 9. I de to
førstnævnte herreder samt i Glemminge og Tune antages forholdet at være
paavirket af deres nære beliggenhed ved byerne Fredrikshald og Fredrikstad
og den i herrederne stedfindende industri- og handelsvirksomhed, medens
det store antal i Aremark vistnok staar i forbindelse med skovdriften.
Rakkestad, Eidsberg, Askim og Spydeberg ere bekjendte for sine gode heste.
Paa et par steder i amtet er oprettet travkjørerselskaber, der tælle ikke faa
medlemmer.
Af s tor fæ har Smaaleuene et forholdsvis mindre antal end de
øvrige amter. Der fandtes nemlig i amtets landdistrikt i 1875 :
45 064 stykker storfæ, hvilket alene udgjør 559 pr. 1 000
indbyggere, medens rigets bygder overhovedet havde 682 pr. 1 000.
Alene to amter —- Finmarken og Nedenes — havde mindre, Jarlsberg
og Larviks amt havde det samme forhold som Smaaleuene, men alle
øvrige amter havde mere, deriblandt Nordre Bergenhus endog 1077
pr. 1 000 indb.
Dette for Smaalenene ugunstige forhold opveies imidlertid ved
kreaturernes beskaffenhed, i hvilken henseende Smaalenene staar over de
fleste, ja maaske alle, amter. Melkudbyttet er nemlig for 1880 opgivet
til gjennemsnitlig 1 570 liter pr. ko, hvilket er mere end i noget
andet amt og 454 liter mere end gjennemsnitstallet for riget.
Slagt-vægten (198 kg, for okser) var ligeledes større end i noget andet amt.
De almindelige priser i 1880 var kr. 115 for okser og kr. 104
for kjør.
Den samlede værdi af storfæet i de smaalenske landdistrikter er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
