Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
beregnet til kr. 4 467 000, hvilket udgjør kr. 65,4 pr. indbygger,
medens det tilsvarende tal for rigets bygder er kr. 50,3.
Af den hele kreaturbesætnings værdi udgjør storfæet 49 pct. eller
lidt under gjennemsnitsforlioldet for landdistrikterne overhovedet. At
forholdet i Smaalenene uagtet amtets betydelige hestehold dog nærmer
sig det gjennemsnitlige, hidrører væsentlig derfra, at der i Smaalenene
holdes saa lidet af faar og gjeder.
Af det samlede antal storfæ i Smaalenenes landdistrikter var der
593 .okser, 32 079 kjør og 12 392 ungnød, udgjørende henholdsvis 1,3,
71,2 og 27,5 pct. af samme. Antallet af ungnød er forholdsvis større
end i rigets landdistrikter overhovedet. Kreaturer afsættes foruden
til byerne i amtet tillige til Kristiania. Omvendt kjøbes en del
kreaturer fra Sverige.
Den smaalenske kvægstamme er noget større og har tildels en
grovere bygning, mere slettelands præg, end de fleste andre stammer i
vort land. Der har været opstillet den gisning, at det smaalenske
hornkvæg skal have faaet sit præg ved krydsning, i ældre tid
fornemlig med hollandsk og senere væsentlig med Ayrshirekvæg. Krydsning
med hollandsk kvæg kan dog neppe antages at have været almindelig,
idet den ikke har formaaet at paatrykke kvægstanden i det hele noget
afgjort præg, om end smaalenskvæget, som slettelandsform. i bygning
nærmer sig det hollandske kvæg noget mere end de øvrige noi ske
kvægstammer og fornemlig fjeldbygdkvæget. I den senere tid er der indført til
amtet adskillige avlsdyr, dels af ren, dels af blandet Ayrshirerace, og
der viser sig stadig ved dyrskuerne mange individer, som røbe sit
slægtskab med denne stamme. Hovedmængden af smaalensk kvæg maa
dog antages at være fremkommet ved en selvstændig udvikling under
paavirkning af de i egnen raadende forhold.
Kvægets røgt og fodring har i dette amt i de senere aar gjort
betydelige fremskridt, derom vidner ogsaa de betydelige mængder af
kraftfoder, som aarlig bruges. Ligeledes drives avlen nu ikke alene
med større omhu, men ogsaa med større kyndighed saavel med hensyn
til valg af avlsdyrene som i henseende til behandling af opdrættet.
Husdyravlen i det hele har derfor gjort betydelige fremsKridt.
Den melk, der ikke bruges i husholdningen, bliver dels solgt til
byerne i amtet og, siden jernbanen er ble ven aabnet, til Kristiania,
dels bliver den anvendt til smør og ost. Der er i den senere tid
oprettet et stort antal m e i e r i e r, af hvilke, ifølge de for øvrigt
ufuldstændige officielle opgaver, i 1880 18 vare i virksomhed, nemlig 1 i
Fredrikshald, 1 i Moss, 5 i Skjeberg, 3 i Borge, 2 i Raade, 1 i
Rygge, 2 i Hobøl, 1 i Onsø, 1 i Aremark og 1 i Vaaler. Heitil
kommer en i opgaven ikke medregnet forholdsvis betydelig
meieri-forretning i Moss. I hele Rakkestads fogderi fandtes endnu ved
udgangen af 1880 intet meieri, men, som følge af den indre
jernbanelinies istandbringelse, er nu ogsaa der flere oprettet eller under
oprettelse, deliblandt i Eidsberg, Rakkestad, Varteig. Fredrikshalds meieri
(med 1 643 000 1.) er næst Kristiania meieribolag det største i Norge
og Rygge meieri var i 1880 det tredie i landdistrikterne. I 1875 havde
Smaalenene kun 7 meierier med en samlet melkemængde af 2 283 000 1.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
