Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
findes paa Hvaløerne og enkelte andre steder, dog kun spredt,
hvorimod denne træsort i fortiden synes at have været mere udbredt.
I nogle smaalenske herreder, navnlig Rødenes og Id samt tildels
Aremark o. a., tilhøre skovene for en del trælasthandlere i byerne,
der ogsaa udenfor amtet eie betydelige skovstrækninger, bl. a. i
Sverige. De fleste skove i Smaalenene tilhøre imidlertid bønderne selv.
TJdliugstkontrakter have ikke sjelden forekommet, bl. a. i Mossevasdragets
distrikt.
Af offentlig skov havde Smaalenene i 1878 kun 20 km2 =
0,7 pct. af det hele skovareal, hvilket er det laveste forholdstal blandt
amterne; gjennemsnitsforholdet for de fem sydlige stifter er 8,7 pct.
Tømmerhugsten foregaar i Smaalenene overhovedet noget senere
end i de øvrige østlandske skovbygder, idet den alene i Rømskogen og
i den øvre del af Rødenes, hvor man er mere sikker ; aa kulde og sne
end ellers i amtet, i regelen falder i slutningen af oktober samt i
november og december, medens den for den øvrige del af amtet først
begynder, naar der er sikkerhed for eller udsigt til slædeføre. — Ved
tømmertræernes fældning og kapning anvendes nu næsten overalt i
Smaalenene den almindelige skovsag, istedetfor den tidligere økse. Ved
træernes kvistning bruges almindeligt økser af amerikansk model og uden
jernbelæg paa siderne. Limning finder sted i de øvre distrikter af
Smaalenene; i de sydligere samt i Mossevasdragets distrikt kjøres
derimod tømmeret ligesaa hyppigt direkte fra stubben til
vas-draget eller sagen paa slæde. Ved tømmertilvirkningen i sidstnævnte
vasdrag er der det særegne, at tømmeret ikke afbarkes, fordi man
antager, at det afbarkede tømmer lettere bliver gjennemtrukket af vand
og udsat for at synke under flødningen.
Tømmerdriften er ikke sjelden besværlig paa grund af daarligt
slædeføre. Omvendt har man i Smaalenene den fordel, at det i regelen er
let at opdrive mandskab og heste, og tømmerkjøringen drives derfor
stærkt, naar føre er indtruffet. Den foregaar i regelen senere end i
Østerdalen og er ofte ikke i fuld gang førend i februar og marts.
Skovene i Smaalenene ligge i regelen nogenlunde nær ved
bygderne eller ialfald ved beboede gaarde og pladse, hvor skovarbeiderne
med sine heste kunne faa husly.
En del af det aavirkede tømmer forædles paa selve
produktionsstederne eller i nærheden af samme, dels ved transportable dampsage,
dels ved bygdesage. Det større produkt føres da, forsaavidt det ikke
bruges i distriktet, til exportstederne paa jernbane eller — i det
fredrikshaldske vasdrags distrikt — ad kanalveien. Den overveiende
største del af tømmeret flødes derimod i rund tilstand ned til
udskibningsstederne for at blive forædlet ved de derværende store sagbrug
og høvlerier.
Tømmerflødningen har i Smaalenene saa stor betydning, at
den maa nævnes som en af amtets vigtigere næringsveie. Af amtets
tre hovedvasdrag fører Giommen uden sammenligning det betydeligste
tømmerkvantum, men saavel i det fredrikshaldske vasdrag som i
Mosse-vasdraget flødes langt mere af smaalensk tømmer end i Giommen, da
den del af amtet, hvorigjennem Giommen gaar, vistnok har skov, men
ikke synderligt mere end til det stedlige behov.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
