Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lige til bunden, krævede baade lang tid og meget arbeide at faa det
inddrevne ud af bugten. Ved mineringer og ved at afskjære og til
dels ophæve bagevjerne ved hjælp af flere damme er denne hindring
at regne for fuldstændig fjernet. I nedre fald har man ligeledes ryddet
hindringerne af veien ved minering.
Ved Lindhol, fra Lindholtangen skraas over elven, laa indtil 1851
den saakaldte Lindhol lændse,hvor alt tømmer opsamledes, udsorteredes
og opflaadedes for derfra at nedflødes til de gamle vandsagbrug. Denne
lændse var anlagt i medhold af lændseforordningen af 1794; eieren af
Lindhol gaard oppebar derfor en afgift af 8 sk. (27 øre) for hver tylvt,
der passerede lændsen. Stedet var efter nutidens meninger meget
uheldigt valgt. Man besluttede sig derfor til at nedlægge denne lændse
og bygge nye lændser paa begge sider af elven nedenfor Grønsund ved
gaardene Buskelsruds og Nes’s strande, med hvis eiere man var kommen
til mindelig overenskomst. Disse lændser have været i brug siden 1851.
Flødningen fra Mørkfos ned til Furuholmen ligger under samme
bestyrelse som i den øvrige del af Giommen, nemlig Kristiania
tømmerdirektion, der bestaar af 2 trælasthandlere fra Kristiania, 2
trælasthandlere fra Fredrikstad eller Sarpsborg og en administrerende direktør,
der ikke maa drive trælasthandel. Furuholmens lændse samt flødningen
herfra ned til Fredrikstad bestyres af tømmerdirektionen i Fredrikstad.
I Mossevasdraget foregaar flødning foruden i Hobølelven tillige
i de tre mindre elve: Svindals-, Lunder- o^ Veidalselven samt i Vansjø.
Det i dette vasdrag nedflødede tømmerkvantum har i aarene
1880—83 udgjort gj.sn. 10 300 t. sagtømmer samt en del props og
juffers. Tømmeret kommer hovedsagelig fra Hobøl, dernæst en del fra
Vaaler, Spydeberg, samt fra Kraakstad og Enebak i Akershus. Fra
dette amt kommer lidet mod før, fordi tømmeret nu skjæres op paa
lokomobilsage.
Flødningen i det bugtede løb ovenfor Vansjø synes indtil de seneste
aar at have gaaet for sig paa en lidet tidsmæssig maade og faa
elveforbedringer have her været gjorte. Ved elvemundingerne i Vansjø
opsamles det løse tømmer straks i »bomme«; disse dannes af
tømmerstokke, hvilke sammenlænkes til hverandre ved granvidjer. En saadan
bom af sammenbundne tømmerstokke, omsluttende et parti flydende
tømmer paa nogle hundrede tylvter, kaldes her en »lændse«, der ved hjælp
af vindespil og toug bugseres over til Nedre Vansjø, et lidet bassin
lige ved Moss, hvor sortering til de særskilte eiere finder sted og hvor
tømmeret bliver liggende udover sommeren og høsten. Efter tømmeret
flødes den smaa rundlast, props og minetømmer; denne smaalast føres
over Vansjø, ikke i lændser som sagtømmeret, men i »pomp«, idet flere
lag smaatømmer lægges krydsvis over hverandre og derpaa føres nedad
Vansjø ved de samme hjælpemidler som sagtømmeret.
Tømmerflødningen i hovedvasdraget beskjæftiger i regelen omkring
100 mand, og er for det meste fuldendt, førend vaaraannen begynder.
Tømmerets transport over Vansjø derimod bliver i regelen ikke færdig
før over St. Hans, men beskjæftiger kun 20 å 30 mand. Til
smaa-lastens flødning over Vansjø benyttes antagelig 10 å 15 mand.
Flødningen koster gj.sn. 2 kr. pr. tylvt, for en strækning af 30 km.
Siden 1881 har en flødningsforening været i virksomhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
