Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Foruden det gjennem vasdragene fremflødede tømmer, føres ogsaa
en del til udskibningsstederne paa jernbane og tildels paa landevei.
Til tømmerets forædling haves paa forskjellige steder i skovdistrikterne
foruden bygdesagene dels vandsage, dels transportable dampsage, der
tilvirke exportlast.
I 1883 førtes fra jernbanestationerne i Eidsberg h., hovedsagelig
Mysen, 4 325 tons trælast, fra Rakkestad li. 2 425 t., fra Spydeberg
1 677 t., fra Tomter 1 273 t., dernæst en del fra Yarteig, Askim, Rygge
og Raade. Denne trælast bestaar for omtr. 54 pct. af rundt og
firkantet tømmer, for 41 pct. af skaaren last og for 5 pct. af brænde.
Til Fredrikstad befordredes paa jernbane i driftsaaret 1881—82 ialt
25 154 tons trælast, næsten udelukkende planker og bord; heraf kom
halvparten fra Hoved- og Kongsvingerbanen og l/a fra Fredrikshald—
Sunnanå jernbanen. Til Fredrikshald førtes i 1883 paa sidstnævnte
jernbane 51 400 tons trælast.
§ 18. Fiskeri.
Fiskeriet i Smaalenenes amt er forholdsvis ubetydeligt og drives
hovedsagelig som binæring undtagen fra Hvaløerne og strandstedet
Spon-viken, hvis beboere for en større del af aaret ere beskjæftigede med fiskeri,
samt fra Onsø. Det gjennemsnitlige aarlige udbytte af samtlige fiskerier,
det daglige fiske undtaget, var fra 1878—81 kr. 89 586 eller 0,42 pct. af
den samlede værdi i hele riget. Det indskrænker sig fornemlig til det
saakaldte ferskfiskfiske, hvis udbytte medgaar til det daglige forbrug inden
amtet eller føres delvis af opkjøbere fersk til andre steder. Sild-, brisling-,
makrel- og hummerfisket giver noget overskud til udførsel til udlandet.
Fra amtet udførtes direkte til udlandet i aarene 1878—82
gjennem-snitlig 7 900 hl. sild (i 1882: 31 700 og i 1883: 24 754 hl.), 4 200 hl.
brisling, 167 hl. ansjos, 28 400 stkr. hummer og 340 kg. fersk fisk.
Antallet af egentlige fiskere var ved sidste folketælling i det hele
amt 403, hvoraf 392 i landdistrikterne, udgjørende kun 1,5 pct. af
disses befolkning, men i fiskerierne deltager leilighedsvis ogsaa den
øvrige kystbefolkning; saaledes tage de i amtet værende 70 lodse i
mere eller mindre grad del i makrelfisket.
De fleste fiskere findes ifølge folketællingen i Onsø (112) og i
Hvaløerne (90); men antagelig er deltagelsen i fiskerierne størst fra
sidstnævnte herred. Dernæst ere ikke faa fiskere bosatte i Berg,
navnlig i strandstedet Sponviken.
De vigtigste fiskerier ere:
Sildefisket. Dette, der falder sammen med det mere bekjendte
Bohusfiske, hvoraf det udgjør en del, er kun til visse perioder aarvist.
Af saadanne nævnes 1556—90 og 1750—1808. I mellemtiden viser
silden sig vistnok enkelte aar, tildels ogsaa i større masser; men den har
ikke givet anledning til noget betydeligere fiske, da man ikke har været
forberedt paa et saadant. Allerede i begyndelsen af syvtierne
fornemmedes sild saavel paa den svenske som den norske kyst; men noget egentligt
fiske begyndte først paa den sidste vinteren 1877—78. Den fangede sild
bestod i begyndelsen for den største del af »lodsild«, omtr. 2 aar gammel
sild, større, men endnu ikke udvokset sild, samt udgydt sild, hvilke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
