Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
egne sig lidet eller slet ikke til saltning. Masser blev derfor brugt
fersk, mindre partier ogsaa til kreaturfoder og gjødning. I de senere
aar er kvaliteten bleven bedre, idet stimerne dels have været blandet med
et større antal voksen sild med melke og rogn, dels have bestaaet kun
af saadan. Paa den norske kyst er det fornemlig i december, da
silden begynder at støde under land, samt i januar, at den store sild,
ofte af størrelse som mindre vaarsild, forekommer hyppigst, medens den
sild, der tages i februar, er mindre og magrere. I begyndelsen af marts
er fisket gjerne afsluttet. Det af hjemfolket mest brugte redskab er
»kalvevad«, 90—100 m. (50—60 fv.) langt og 700—800 masker (32
paa meteren) dybt; mandskabet bestaar af 6—8 mand. Dernæst bruges
af de tilreisende vestlændinger, skjønt i liden udstrækning, garn.
Posenot har kun været benyttet enkeltvis og da mest som almindelig
stængenot, men vil muligt senere faa en mere udbredt anvendelse.
De steder, hvor fisket hidtil fornemlig har slaaet til, er:
omkring begge Sandøer, paa sydsiden af Kirkeøen samt ved Akerøen
og Papper.
Haabet om, at man nu stod ved begyndelsen af en ny sildeperiode,
har ført til opbyggelse af flere salterier. Af saadanne var ved
udgangen af 1882: 18 paa Hvaløerne, hvoraf 12 ved Gravningsandet,
3 i Sponviken og 2 i Fredrikstad. Derhos er anlagt paa Hvaløerne
et røgeri, hvilket imidlertid ikke var i virksomhed vinteren 1882—83.
Til Skjærhalden, paa sydsiden af Kirkeøen, anlagdes i 1882 en
telegraflinie, der udenfor fisketiden bruges som telefonledning.
Deltagelsen i fisket samt dettes udbytte er vanskelig at angive,
da nogen officiel optælling ikke har fundet sted, samt fordi en stor del af
det kvantum, der virkes, er opfisket af svenske fiskere. Hvaløernes deltagelse
anslaaes af lensmanden til omkring 200 mand. Efter de af samme meddelte
opgaver, der dog antages gjenuemgaaende at være for lave, skulde der paa
salterierne være virket 1880—81: 6 000 hl., 1881—82: 20 000 hl og
1882—83 : 23 000 hl. Derhos ere større partier hjemførte til Stavanger,
Haugesund og Bergen, især i 1881—82, da det samlede opfiskede parti
ansloges til 175 000 hl., hvoraf 11 6 000 hl. saltet. Senere har søgningen
af kjøbere fra Yestlandet været mindre, væsentligst paa grund af sildens
kvalitet. Vinteren 1 882—83 afsendtes fra Haugesund 29 fartøier, der
hjemførte 28 200 hl. i fiskepakket stand, og fra Stavanger 14, hvilke
hjembragte 3 500 hl. Af disse medbragte kun 2 af Stavangerfartøierne
fangstredskaber, hvilke imidlertid gav høist ubetydeligt udbytte. Til
Bergen førtes af 7 damp- og 2 seilfartøier 14 000 hl., hvoraf dog en
del saltet paa den svenske kyst. Ialt skulde saaledes være saltet under
fisket 1882—83 henimod 70 000 hl. I vinteren 1883—84 blev der
kun opfisket ca. 50 700 hl., hvoraf 45 000 solgtes til salterierne.
Af den saakaldte græssild eller fjordsild fiskes nu en
ubetydelighed. For 25—30 aar siden fiskedes derimod i Iddefjorden fra
februar til april dels med garn under isen og dels med pilk forholdsvis
store partier fed sild, som for en større del blev røget. »Fredrikshalds
pilkesild« ansaaes engang for en delikatesse i Kristiania, og i slutningen
af forrige aarhundrede gik en del ogsaa til udlandet.
Makrelfisket begynder som regel i midten af mai og varer til
henimod slutningen af juli. Det drives nu næsten udelukkende med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
