Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
har bevirket, at anlægskapitalen blev noget høi. Skinnevægten var ved
anlægget oprindelig 29,s kg. pr. løbende meter paa den vestre linie og
24,8 kg. paa den østre linie, men er nu 27,s, efterat man er gaaet over til
staalskinner. Formationsplanets bredde i jordskjæringer og paa fyldinger
er ved vestre linie henholdsvis m. 6,274 og 5,64? og ved østre linie m.
5,64-og 5,oio. I fjeldskjæringer er bredden den samme for begge linier, nemlig
m. 4,705. Antallet af stationer er inden Smaalenene paa vestre linie 16, hvoraf
4 bystationer, paa østre 9. Afstanden mellem dem varierer mellem 2 og 12
km. og er gjennemsnitlig 7,37 km. Stationsbygningerne ere i byerne af
sten, paa landet mindre træbygninger.
Den største stigning er paa østre linie 1:80 (i Askim), paa vestre
nordenfor Fredrikshald 1:100 (fra Moss til Rygge) og mellem Fredrikshald
og den svenske grænse 1 :45,13 (fra nævnte by til Femsjøen). Den høiest.
liggende station nordenfor Fredrikshald er paa vestre linie Sarpsborg (38 m.)
og paa østre linie Eidsberg (153 m.); søndenfor Fredrikshald er
Aspedammen (172 m.) den høieste Søndenfor Præstebakke naar jernbanelinien en
høide af 189 m.
Af tunneller findes en ved Kambo, 95 m. lang, en ved Fredrikstad,
176 m., 3 straks i n. for Fredrikshald med en samlet længde af 455 m., en
mellem Fredrikshald og Tistedalen, 97 m., 2 s. for Gautestad i Rakkestad
med samlet længde 267 m. samt nogle mindre.
Af jords kj æ ri nger kan mærkes en mellem Femsjøen og Aspedammen,
19 m. dyb, ved hvilken der har været udtaget ca. 110 000 m8 jord, samt en
s. for Mysen station, ved hvilken der har været udtaget ca. 71 000 m8.
Blandt de mærkeligste bygværker ved Smaalensbanen er jernbroen over
Sarpsfossen, der maa regnes sofh et af de betydeligste ved vore
jernbaneanlæg. Man har her ført jernbanelinien og hovedveien over Giommen med
de samme brobjælker, idet det har vist sig hensigtsmæssigt som overgang
for jernbanen netop at vælge det sted, hvbr hovedveien tidligere blev ført
over Giommen med en i 1852—54 opført større hængebro. Jernværket til
hængebroen blev ved jernbanens anlæg fjernet, medens murværket blev
benyttet delvis, saaledes at hængebroens stenpillarer, efter at være ombyggede
i den øverste del, nu bære hovedbjælkerne for de største spænd i den nye
bro. Denne bestaar af den egentlige bro over Giommen samt de til begge
sider af denne sig sluttende viadukter med en samlet længde af 239 m.,
hvoraf 100 m falder paa broen. Den vestlige viadukt ligger i en kurve af
414 meters radius. Selve broen har tre aabninger, af hvilke den midterste har
en spændvidde af 53,3 m. I viadukterne har man anvendt pladejerns
bære-vægge, menens der i selve broen er anvendt fagværksbjælker efter Pauli’s
system. Skinnegangen ligger mellem fagværksbjælkerne, medens veiens
kjøre-bane ligger 6,9 m. lavere og er befæstet til jernstænger, der gaa ned fra
fagværksbjælkerne. Af interesse er anordningen af de nærmest
broaabnin-gerne liggende jempillarer i tilslutningsviadukterne, idet disse for at give
plads for landeveien ere konstruerede som bueformede fagværk, til hvis top
pladejernsbjælkerne, som understøtte jernbanen, ere befæstede. Disse
pil-larer danne ligesom portaler forveien. Der er til broen og viadukterne i det
hele anvendt 320 tons jern og de samlede omkostninger beløbe sig til kr.
265,270. — Broen har en herlig beliggenhed lige ovenfor Sarpsfossen, saa den
navnlig under høi vandstand frembyder et imposant skue.
Af andre broer og viadukter paa den vestre linie kan mærkes en
jern viadukt over Præstebakke elv Ramt en større med 13 aabninger, mellem
Præstebakke og Kornsjø, over Lysedalen. Disse to viadukter ere de første,
ved hvilke der her i landet er bleven anvendt charmerer (valser) ved
enderne af jernpillarerne. En mindre jemviadukt fører over Rolsøsund ved
Greaker. — I Tistedalen er der bleven udført betydelige planeringsarbeider.
Paa den østre linie er jernbanen, straks efterat den har passeret
amtsgrænsen, ført paa en 143 m. lang viadukt over Solbergdalen; ikke langt
derfra, i 0 for Tomter station, passeres en 175 m. lang viadukt over
Hobøl-elven samt derefter ved Langenes en større jernbro over Giommens hovedløb.
Fremdeles har man en fagværksjernbro over Rakkestadelven samt en
pladejernsviadukt over Styggedalen, tæt ved grænsen af Varteig, i en stigning
af 1:90 og en kurve af 314 meters radius.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
