Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skjøut Smaalenenes jernbaner i sin liele udstrækning ere statsbaner,
er det kun de nordenfor Fredrikshald liggende dele af samme, der
sortere under statens administration, idet stykket fra Fredrikshald til
rigsgrænsen drives i forbindelse med Dalslandsbanen og under navn af
Fredrikshald—Sunnanåbanen er henlagt under en særskilt bestyrelse, der
har sit sæde i Fredrikshald. (Kontrakt approberet ved kgl. res. af
10-juli 1879.)
Den nordenfor Fredrikshald liggende del af, den vestre linie blev
aabnet for trafik den 2 januar 1879 og stykket
Fredrikshald—rigsgrænsen den 25 juli samme aar, medens den østre linie først blev sat
i drift den 24 november 1882.
Da de smaalenske jernbaner kun have været i drift i et forholdsvis kort
tidsrum, lade deres trafikforhold sig endnu kun tilnærmelsesvis
bestemme, ligesom det paa grund af deres sammenhæng med de udenfor
amtet liggende dele af samme jernbaner i sig selv vil være hensigtsmæssigt at
behandle deres trafikforhold i den almindelige del af dette værk. Imidlertid
hidsættes nogle oplysninger om trafiken i driftsaaret 1882—83 ved de
vigtigste smaalenske jernbanestationer.
De største indtægter for afgaaet og ankommet trafik faldt paa F r e d r i k
s-hald, der har en betydeligt større trafik end nogen af de øvrige stationer.
I driftsaaret 1882—83 for Smaalensbanen og i kalenderaaret 1883 for stykket.
Fredrikshald—rigsgrænsen udgjorde nemlig denne stations indtægter ialt kr.
306 464,oo, hvoraf kr. 181 150,oo vedkomme Smaalensbanen og kr. 125 314,oo
sidstnævnte jernbane; de næststørste indtægter havde Fredrikstad (kr.
204 189,oo), Moss (kr. 159 577,oo) og Sa r p s b org (kr. 72 644,oo). Af
land-stationerne er Mysen, der danner et knudepunkt for de indre distrikter,
den vigtigste og havde en samlet indtægt, beregnet for et helt aar, af kr.
42 700,oo. Dernæst kommer Kakkestad, Spydeberg, Slitu, Askim,
Tomter og Raade. Fredrikshald og Fredrikstad ere næst Kristiania,
Trondhjem og Drammen de vigtigste jernbanecentrer i Korge.
Passagertrafiken er omtrentlige betydelig i Fredrikshald og
Fredrikstad, idet det samlede antal ankomne og afgaaede reisende var
henholdsvis 127 600 og 127 100. Dernæst havde Moss 90,700 og Sarpsborg 70,900.
Ved landstationerne er antallet meget mindre. Den største trafik var
helved Greaker (27 500) og Skjeberg (23 900) samt Baade, Berg og Mysen.
Gods trafik en er ved Fredrikshalds station betydeligt større end ved
nogen af de øvrige, navnlig paa grund af det betydelige kvantum trælast,
der føres til Fredrikshald fra Sverige. Der ankom til denne station i 1883
paa Fredrikshald—Sunnanåbanen 57 040 ton gods og i 1882—83 paa
Smaalensbanen 3 116 ton, altsaa tilsammen ca. 60 000 ton, medens Fredrikstad»
station kun modtog 23 859 ton, Moss 16 637 ton, Præstebakke og
Tiste-dalen ca. 4 000 ton, Sarpsborg 2 800 ton og de øvrige under 2 000 ton.
Den afgaaede godstrafik var størst i Fredrikshald (ca. 15 000 ton),Tistedalen
og Kornsjø (6—5 000 ton), Moss (4850 ton) samt Spydeberg, Mysen,
Fredrikstad, Bakkestad og Sarpsborg (3 250—2 000 ton).
Blandt de forskjellige produkter, der afsendes paa jernbane fra
stationer i Smaalenene, er trælast det vigtigste. Heraf blev der nemlig i
1883 fra Smaalensbanens landstationer, d. e. fornemlig Mysen, Bakkestad,
Spydeberg, Tomter og Slitu, tilsammen afsendt 11 948 ton, desuden fra
bystationerne, hovedsagelig Fredrikshald, 3 771 ton samt fra stationer mellem
Fredrikshald og rigsgrænsen, hovedsagelig Komsjø, 7 830 ton. Kæst trælast
afsendes især kornvarer og mel (fra Moss: 2 699 ton, fra de øvrige
byer: 433, fra landdistrikterne : 2 434, jfr. s. 92); fremdeles træmasse, 3 161
ton (fornemlig fra Fredrikshald samt fra Sarpsborg og Moss), melk,
mursten, levende kreaturer m. m.
Af trælast modtog pr. jernbane Fredrikshald: sydfra i 1883: 51 377
tons og nordfra 1881—82 : kun 96 ton; Fredrikstad i sidstnævnte driftsaar :
noget over 25 000 ton, dei-af 12 188 fra Hoved- og Kongsvingérbanernes og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
