Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nes, hvor den svinger mod s. langs Rødenessjøen og over Ørje bro fører
mod ø. over Hånsfjeld (ogsaa kaldet Haafjeld, jfr. s. 11) ind i Yermland
(Töcksmark sogn). Denne veilinie er fra 1851 af ombygget, saa at den nu
for det meste er chaussé.
4. Veien fra Fredriksliald langs det fredrikshaldske vasdrag,
hvis anlæg tildels er fra nyere tid (1857—1873), fører gjennem Tistedalen
op paa høiderne ved Femsjøen og følger derefter dennes og Stenselvens
sydlige (venstre) bred. I nærheden af det sted, hvor Stenselven forlader
Asperen, gaar veien over en stor træbro og skjærer i nordlig retning over
det ved Asperens bøining dannede nes. Ved Skotsberg bro kommer den
igjen over til Fredrikshaldsvasdragets venstre bred, som den derefter
følger, idet den paa en træbro gaar over Botnvikens inderste bund, indtil
den ved Ørj e støder sammen med den under no. 3 nævnte vei og fortsætter
videre langs østsiden af Rødenessjøen og derefter bøier mod n.ø. til
Rømskogen.
Fra denne vei udgaar ved Asperenoset en vei, der fortsætter mod ø.
langs sydsiden af Asperen og over Alingmoen gaar ind i Dalsland
(Nössemark sogn).
5. Yeien fra Moss til Vaaler, Svindal og Skiptvet.
Denne vei gaar først i nordøstlig retning nordenom Vansjø indtil Vaaler
kirke, hvorfra den gjør en stor bue mod s. ind i Svindal og derefter gaar i
østlig og siden i nordlig retning gjennem Skiptvet indtil Grønsund, hvorfra
der færges over Giommen til Salmonrud i Eidsberg. I Skiptvet staar den
i forbindelse med en ny vei, der fører fra dette herred til Spydeberg
jernbanestation.
Fra Vaaler kirke gaar en sidevei mod n. gjennem Hobøl indtil Mjær,
hvor den gaar over i Akershus amt.
Foruden disse hovedruter er der en mængde mindre forbindelser,
der ere klassificerede som hovedveie, saa at samtlige paa fastlandet
beliggende herreder gjennemskjæres. Hertil slutter sig et forholdsvis
temmelig fuldstændigt net af bygdeveie, der sætter dels de enkelte
herreder, dels bygdelag og grænder i indbyrdes forbindelse.
Amtets landeveie havde i 1884 en samlet længde af 1559 km.,
hvoraf 528 m. hovedveie og 1031 km. bygdeveie.
Efterat Smaalensjernbanen med sine to linier i aarene 1879 og
1882 er bleven aabnet for færdselen, har den lidt efter lidt gjort sin
indflydelse gjældende i retning af at forandre trafikforholdene, især i
de jernbanen nærmestliggende distrikter.
Jernbanens tvende grene ere nemlig bievne amtets
hovedkommunikationslinier, hvorved hoved- og bygdeveiene i væsentlig grad have tabt
sin tidligere betydning, idet hovedveiene tildels have faaet karakteren
af bygdeveie og omvendt. Jernbanen har ikke alene optaget den
gjen-nemgaaende færdsel, men ogsaa for en stor del distrikternes
forbindelse med byerne, og ved sin evne til at forkorte og udjævne afstande
har den bevirket, at Smaalenenes indland, der tidligere væsentlig var
henvist til forbindelsen med amtets egne byer, nu i større udstrækning
søger til Kristiania med sine produkter, hvor det tillige som oftest kan
gjøre fordelagtigere indkjøb af sine fornødenheder.
Da jernbanen endvidere har lettet enkelte distrikters afsætning af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
