Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
arbeider er: 1) den ovenfor under no. 3 nævnte nordlige tværvei fra
Knapstad i Hobøl til Kilebu ved Ørje, tilsammen 39 km., af hvilke
17®/s km. samt Fossum bro byggedes 1855—57 og de øvrige 1872—
77; 2) Moss—Yaaler (1866—67) og Yaaler—Svindal (1882—84),
tilsammen 22,4 km.; 3) veien fra Sarpsborg til Kolsøsund og Sande
bro(1867—70), 12.4 km.; 4) Fredrikshald—Femsjøen og videre op langs
det fredrikshaldske vasdrag, delvise omlægninger udførte 1857—73 med
en samlet længde af 12 km.; 5) Skiptvet—Spydeberg (1882—84), 11,9
km.; 6) Præstebakke—Tyslingmoen (1882—84), 9 km.
Af kommunikationslinier for dampskibe paa elve og
indsøer besidder Smaalenene følgende: 1) den fredrikshaldske kanal,
70 km.; 2) Giommen mellem Fredrikstad og Sandesund, 12 km.;
3) Giommen fra Glengshølen til Lindhol, 28 km.; 4) Øieren, indenfor
amtets grænser: 12 km., samt 5) Ørsjøen, 6 km.
Der er i 1884 af Moss formandskab ansøgt om bevilling til med bidrag
af statskassen at foretage en sænkning af Vansjø, hvorved der vilde opnaaes
en jævnere og sikrere tilgang af vand til brugene, samt at Yansjø blev
farbar med dampskib til Moss.
De forhaandenværende kommunikationslinier er af betydning for byerne
Fredrikshald, Fredrikstad og Sarpsborg samt for Id hovedsogn, Asak s.,
Aremark h., Rødenes h.s., Glemminge, Tune, Borge h.s., Skjeberg h.s., Varteig,
Os s.. Eidsberg h.s., Skiptvet h., Trøgstad h. samt Hovin s. med en samlet
befolkning i byerne af 22 912 og i landdistrikterne af 43 252 indb.
Den mest befærdede af disse linier er Giommen mellem
Fredrikstad og Sandesund, der i 1882 passeredes af dampskibe 2 786 gange,
optnre og nedture tilsammenlagte (jfr. s. 121), medens den
fredrikshaldske kanals sluser ved Stenselven passeredes 411, Strømsfos 442
og Ørje 270 gange.
Denne kanal befares ialt af 5 dampskibe, af hvilke to medtage
baade passagerer og gods. Øieren befares af 1 passagerdampskib og
flere slæbebaade.
Mellem Glengshølen og Lindhol gaar i sommer- og
høstmaane-derne et lidet dampskib, medens der om vinteren, naar Giommen er
islagt, foregaar en betydelig trafik paa isen i samme linie.
Den fredrikshaldske kanal udgjer for tiden Norges længste
sammenhængende kanallinie og forbinder Femsjøen med Skulerudvandet.
Tanken paa at anlægge den fredrikshaldske kanal er udgaaet
fra flodningsinspektor Engebret Soot, som fremsatte den offentlig i 1851.
I det følgende aar dannedes der et aktieselskab, som til en prøve lod sætte
igang et anlæg af sluser i Stenselven, først ved Brekke og siden ved
Krappeto. Da selskabet kun raadede over en ringe kapital, maatte alt
udføres saa billig som muligt; der blev derfor anvendt uhuggen sten og murene
opførtes uden cement; indvendig bleve sluserne klædte med planker.
Disse sluseanlæg vare færdige i 1856, hvorefter det oprindelige aktieselskab
skulde kunne gaa ind i et nyt og større, der var stiftet for at kanalisere det
hele vasdrag. Dette andet selskab begyndte derpaa sine arbeider, der vare
færdige til Skulerudvandet i 1861. I det følgende aar foregik
sammenslutningen af begge selskaber.
Men da var allerede den nedre del af kanalanlægget, sluserne i
Stenselven, ødelagt. I marts 1861 gik dammen ved Krappeto, der allerede var
bleven noget beskadiget under opførelsen, noget mere i stykker, og medens
der arbeidedes paa at sætte den istand, indtraf der 8 april 1861 en
ualmindelig stor flom, der ødelagde store dele af de derværende sluser. Paa
Norges land og folk. I. 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
