Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mængde mere end fordobledes, jfr. s. 47 og 52. Af byerne viser især
Fredrikshald en betydelig tilvækst, af landdistrikterne tiltog Rakkestads
fogderi, altsaa de indre bygder, noget mere end de ydre.
Folkemængdens tilvækst var for øvrigt i de foregaaende aarhundreder
overhovedet forholdsvis ringe i sammenligning med den nyere tid.
Foruden de almindelige stadigt virkende aarsager bidrog især krigstilstand,.
dyrtid og farsotter til at hemme tilvæksten og i mange tilfælde til at
sætte folketallet tilbage.
I slutningen af det 12te og begyndelsen af det 13 de aarhundrede
(1185—1237) blev Smaalenene haardt hjemsøgt af borgerkrigene. I
det 14de aarhundrede herjede den sorte død, om hvis optræden i dette
amt der dog ikke haves nærmere efterretninger.
I det 16de aarhundrede anrettede syvaarskrigen (1563—-70) store
ødelæggelser. I denne krig, hvor, som ovenfor nævnt, byen Sarpsborg
aldeles ødelagdes, blev ifølge Top. Journ. 8de bind, s. 32, bl. a. Id
præste-gjeld saa haardt medtaget, at neppe et aarhundrede kunde gjøre skaden
igjen ubemærket.
Vinteren 1599—1600 var en af de strengeste, historien ved at
berette om. Den efterfulgtes af tre store uaar, som endnu paa
for-skjellige steder i landet lever i traditioner. Hertil kom ogsaa en
farsot, som herjede hele Norge -i en udstrækning, som vakte sagnene om
den sorte død tillive. 1658—60 og 1716—18 led Smaalenene meget
ved fiendtlige indfald. 1740 anrettede Giommens oversvømmelser stor
skade i amtet og i aarene 1741—43 slog saavel sæden som høavlingen
feil, og sygdom herjede baade blandt befolkningen og kvæget. 1772
indtraf paany oversvømmelser i amtet, høsten slog fuldstændig feil, saa
at der paafulgte hungersnød og sygdomme. 1808 og 1809 vare
krigs-aar, og i disse aar herskede overalt i amtet, men især i Idde og Marker,
en overordentlig mortalitet, foraarsaget ved en epidemisk blodgang, samt
tildels ved mangel og hungersnød, saa at i nævnte to aar Idde og
Markers fogderi tabte omtrent V9 af sin folkemængde. Den i aarene
1833 og 1834 optrædende koleraepidemi fremkaldte i det hele ikke
nogen synderlig forøget dødelighed, undtagen tildels i Fredrikshald,
hvor der i 1834 døde 182 personer af denne sygdom.
Nogen betydelig indvandring eller udvandring har i ældre
tider i det hele néppe fundet sted. Dog kan mærkes, at de rige
sildefiskerier, som forefaldt ved kysterne af Bohuslen og den sydlige del af
Smaalenene, foranledigede adskillig indflytning til disse egne, hvilket,
forsaavidt Smaalenene angaar, navnlig gjælder Hvaløerne. Dernæst
foregik der efter Bohuslens afstaaelse en betydelig indflytning fra den
aftraadte provins. Endelig er at mærke, at der i det 18de
aarhundrede og rimeligvis ogsaa tidligere stadigt indvandrede mange Svensker
fra grænsedistrikterne, hovedsagelig jordbrugsarbeidere1). Omvendt
nævnes, at der efter den store nordiske krig, altsaa fra 1720 af,
foregik nogen udvandring fra Smaalenene til Hamburg, Holland,
England og Eusland.
1 Se f. ex. Top. Journ. 18. s. 48, samt Wilse: Spydebergs beskrivelse, s. 327.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
