Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Efter nogle, dog neppe sikre, beretninger fra den sidste halvdel af forrige
aarhundrede’) skulle Smaaleningerne i ældre tider have været høiere og
stærkere end dengang, navnlig berømmes indbyggerne i Askim, der endnu længe
efter, at deres kræfter havde ophørt at udmærke sig udover det almindelige,
bleve benævnte »Heggens kjæmper«. I denne forbindelse kan og mærkes
den begivenhed8), der indtraf under Kristian VI’s og gemalindes besøg i
iFredrikshald i aaret 1733, da 8 par folk, der tilsammentalte 1417 aar, bleve
forestillede for Deres Majestæter. Den ældste blandt dem var 105, den yngste
78 aar. »Disse unge Methusalemer med deres hustruer spisede først i et
dertil indrettet og paa alle sider aabent lysthus for saaledes fra alle kanter af
tilskuerne at kunne tages i øiesyn. —––Efter maaltidet dansede ethvert af
disse par 3 gange med en munterhed og glæde, som endnu mere forøgede
Deres Majestæters høieste velbehag.« — Ved siden af denne historiske
mærkværdighed fortjener det og at nævnes, at, da kronprins Fredrik i 1788 besøgte
Norge, havde han fra Fredrikshald til første skifte en forrider, der var 103
aar gammel.
Folkets sæder og skikke vare endnu i slutningen af forrige aarhundrede
temmelig forskjellige fra de nuværende. Saaledes omtales8), at den nu i
i denne del af Norge forlængst ophørte skik, at pynte bruden med en
sølvkrone, endnu ved nævnte tid bestod i Rakkestad. Brudgommens haar
indbandtes med pidsk og pudredes, og hans linned »siredes med manchetter
og kraas i brystet«. Brudefølget satte sig alle til hest med kjøgemesteren
i spidsen, derefter musikanterne, brud og brudgom. Ved hver gaard, de
reiste forbi, affyredes nogle skud og musiceredes, ligesaa naar de kom til
kirken. Disse bryllupsskikke, der i sine hovedtræk endnu bruges i enkelte
fjeldbygder, synes i forrige aarhundrede at have været brugte over det
hele rige.
Oplysningen stod ved de tider neppe lavere i Smaalenene end
i de øvrige landdistrikter, snarere var det omvendte tilfældet. I Bassø’s
beskrivelse over Rakkestads sorenskriveri (1796) heder det, at alle kunde
læse i bog, baade unge og gamle, og de fleste skrive og regne. Om
Id berettes, at ikke faa af indbyggerne kunde skrive, nogle af dem
endog en smuk haand; »dog læser de heller, end de skriver, og disputerer
heller om alting, end de lære nogen videnskab«. Om Eidsberg oplyses
derimod, at ingen lærer at regne og meget faa at skrive. Skolerne
vare overalt omgangsskoler og lærerne fik i almindelighed 12 å 15 rdlr.
(ca. kr. 40) i aarlig løn foruden fri underholdning og herberge paa
stedet. Denne tarvelige løn indkasserede tildels skolelærerne selv hos
de enkelte gaardmænd, husmænd og tjenere (Top. Journ. 17, s. 48).
I de moralske forhold indtraadte der efter den store nordiske
krig, altsaa efter 1720, en stærk tilbagegang. Der klages overalt over
usikre retstilstande, tyverier og røverier hørte til dagens orden. De
opsendte danske og tyske tropper medbragte ogsaa slemme sygdomme,
der tidligere havde været ukjendte i denne egn, men nu fandt en stor
udbredelse.
Endnu i slutningen af det 18de aarhundrede omtales, at tyverier, dog
ikke grove, gik meget i svang i Eidsberg, hvor lærredet altid maatte indtages
eller bevogtes paa blegevolden, og man maatte tage jernet af plogredskabet
og overalt vel bevogte sine ting4). I Trøgstad var der 15 aar tidligere et
helt tyvekomplot. Et eiendommeligt træk af datidens forhold var det, at
de kostbare tyvekoster gjerne toge veien til Sverige. — Det i Eidsberg afholdte
Mo marked afstedkom adskillige uordener5). Forøvrigt skildredes indbyggerne
i de indre dele af Smaalenene som høflige og tjenstfærdige folk, agtpaagivende
*) Top. Journ. 18, s. 100; 27, s. 93.
8) Top. Journ. 5, s. 45.
3) Top. Journ. 18, s. 110.
4) Top. Journ. 16. e. 5) Jfr. Storth.-Efterr. 183«’—1854, I. s. 144.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
