Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Byen liar en byfoged, som tillige er magistrat, en politimester og
en politiassistent. Desuden er ansat en stadsingeniør, som tillige er
branddirektør. Kommunebestyrelsen bestaar af magistraten med 8
formandskabsmedlemmer og 24 repræsentanter. Antallet af
stemmeberettigede var i november 1884 447 *) og staden sender 1
repræsentant til stortbinget.
I kirkelig henseende er staden delt i to præstegjelde: Østre
Fredrikstad og Vestre Fredrikstad. Af dissentere fandtes i
1875 ialt 279, hvoraf 236 i methodistmenigheden (jfr. § 131.
An-gaaende skolevæsenet henvises til § 19.
Den kommunale middelskole havde i 1880 9 lærere og 1 hjælpelærer.
Af fagskoler findes en sømandsskole, oprettet 1865, samt en tegneskole,
begyndt 1875.
Af foreninger skal her nævnes to klubber, en for hver bydel, en
handelsforening, en sømandsforening, en haandværkerforening, en arbeiderforening,
en kunstforening og en forelæsningsforening, desuden en forening for løsladte
forbrydere, en forening for den indre mission, en afdeling af
sømandsmissionen, et totalafholdsselskab og flere good-templarforeninger. Der udkommer
to blade, hvert 3 gange om ugen.
Et brændevinssamlag begyndte sin virksomhed den Iste januar 1877
og har siden indløst samtlige udskjænkningsrettigheder. Det driver ogsaa
øludskjænkning; det beskattede kvantum brændevin var i 1876 210 000 potter
og i 1881 86 000 potter.
Staden har et hospital paa Østsiden og et apothek for hver bydel.
Næringsvirksomheden beskjæftiger sig fornemlig med handel
og fabrikdrift, samt med skibsfart og skibsrederi.
Haandvæ rks drif ten sysselsatte i 1875 660 personer, hvoraf
292 selvstændige haandværkere. Talrigst vare skomagerne (120) og
snedkerne (93), dernæst murere (64), tømmermænd, skræddere, malere,
bagere og smede (33). I femaarsberetningen for 1876—80 omtales
haandværksdriften som trykket paa grund af de daarlige tider.
Fredrikstad er, naar hensyn tages til de i byens omegn beliggende
anlæg, amtets vigtigste og landets næststørste fabrikcentrum, jfr.
s. 109. Paa byens grund ligger imidlertid kun faa fabriker, nemlig 4
dampsage, hvoraf 2 med høvleri, og 3 teglværker. Antallet af
arbei-dere ved disse brug var i 1883: 773.
Af dampsagene ligge 2 paa Østsiden, nemlig Naren te (med høvleri)
og Fredrikstads fabrikers sag; i forbindelse med disse staar tillige
et teglværk og en nyanlagt kassebordfabrik. De to andre, Ny gaard og
Seiersborg (sag og høvleri), ligge begge paa Vestsiden. Teglværkerne ligge
alle paa Østsiden, nemlig, foruden det allerede nævnte, 2 paa eiendommen
Nabbetorps grund. Andre fabriker af betydenhed findes ikke inden byens
grænser og af industrielle anlæg kan kun nævnes et par mindre skibsværfter
ved Bjørndalbækkens udløb i Vesterelven.
Regner man med brugene i de omliggende herreder, af hvilke flere
ligge tæt ind til byen, faar man et antal af 39 fabrikanlæg med omtrent
3 600 arbeidere, og endnu større bliver dette antal, naar ogsaa de, som ligge
længere oppe ved Giommen, men have sin udskibning over Sarpsborg, tages
med i fabrikdistriktets omraade. Af disse brug har man paa vestsiden af
elven først Trosvik og Labraaten med Fjeldberg brug (dampsag
med høvleri og 2 teglværker! i nærheden af Kjølbergelven, dernæst Kniple
og Bjørndalen med Frydenberg, Trara, Hassing og Dammyr,
Lahellemoen med et paa aktier anlagt ølbryggeri, Lahelle, Bilidt 1
1) Ved udgangen af 1884 : 529.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
