Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og Guldbergsiden, de sidste ved Giommens hovedelv medGlemminge
fabriker (dampsag, høvleri og tøndefabrik). Længere oppe ligger Li s leby
sag og høvleri samt teglværker paa gaardene Torp og Sføklebys grund.
Alle disse brug ligge i Glemminge herred paaRolsøen. PaaKragerøen
(i samme herred) har man, ligeoverfor byen, et mekanisk værksted (se
s. 113 og 114), et skibsværft samt Kragerøens brug (dampsag og høvleri)
og noget længere borte Rø d s dampsag.
Paa den anden side af Græsvikfloet ligger i Onsø herred G r æ s v i
k-hrugene (2 sage, 2 høvlerier og en oxalsyrefabrik). Her er bebyggelsen
mere bymæssig.
Paa østsiden af elven ligger i Borge herred Sellebak sag og høvleri
samt et teglværk paa Sanden.
Alle disse brug ligge ved Giommen og høre derved som nævnt til
Fredrikstads havne- og toldstedsdistrikt. Giommens bredder ere ogsaa især
paa Glemmingesiden næsten overalt optagne til lastetomter. De ovenfor
liggende brug høre til Sarpsborgs toldsted.
Stenhuggerierne, der drives i ret betydelig maalestok, ere ikke knyt-,
tede til bestemte driftssteder, da man overalt, hvor der findes dertil egnet
fjeld, bryder den udmærket kløvbare Fredrikstads granit, som især anvendes
til kantsten og brolægningssten.
Handel. Det er væsentlig som udskibningsted for de i byen og
dens omegn liggende industrianlæg, at Fredrikstad har sin betydning
som handelsstad, og navnlig ved sin udskibning af trælast, i hvilken
henseende Fredrikstad indtager den første plads blandt rigets byer.
Som exportsted indtager det overhovedet den 4de rang, idet kun
Kristi-ania og et par af de vigtigste fiskeudskibningssteder staa over det.
Som importsted kommer det derimod langt ned i rækken, noget, som
er begrundet deri, at kun de nærmeste herreder kunne regnes til byens
egentlige opland samt at detailhandelen for en stor del forsynes over
Kristiania.
Den samlede omsætning var i 1881—83 gj.sn. kr. 11 691 600,
hvoraf kun kr. 1 420 900 kommer paa indførselen og kr. 10 270 700
paa udførselen.
De vigtigste indførselsartikler var trælast (1881—83 gj.sn.
kr. 431 600), manufakturvarer (kr. 255 600), indkjøbte fartøier (kr.
254 200), stenkul (kr. 120 000) samt kornvarer (kr. 42 300).
Af udførselsværdien faldt kr. 9 852 500 eller næsten 96 pct.
paa trælasten, resten, kr. 418 200, paa mursten, huggen sten, sild og et
par mindre artikler.
Fredrikstads trælasthandel er ligesaa gammel som byens
anlæg, men begyndte først fra midten af firtiaarene at vinde nogen
betydning. Den har sin naturlige rod i stedets beliggenhed ved mundingen
af Giommen, der danner afløbet for landets største tømmerdistrikt,
omfattende næsten hele Hedemarkens amt, begge Gudbrandsdalens
fögderier, Toten, den største del af Øvre Romerike, en del af Nedre
Rome-rike samt af Smaalenene. Hertil slutter sig enkelte svenske
grænsedistrikter, hovedsagelig i Vermland. Fredrikstad er dog ikke ene om
dette distrikt, idet Kristiania og for en mindre del Sarpsborg deltager
i udførselen; dog tager Fredrikstad over halvparten af hele det i
Giommen gaaende tømmerkvantum (jfr. s. 100), hvorhos en betydelig
mængde battens, opskaaret paa sagbrug i Sarpsborg og omegn, Odalen,
Vermland og andre steder, indkjøbes af trælasthandlere i Fredrikstad
til forædling ved de derværende høvlerier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
