Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fredrikstad har imidlertid, omtrent ligesom Kongsvinger, ikke faaet
nogen synderlig mærkelighed i krigshistorien. Det blev uantastet i
Karl XII’s krige og blev i 1814 for første gang angreben af fienden.
Som bekjendt, blev det da den 4de august efter faa timers kanonade
overgivet til de Svenske, der siden ifølge Konventionen i Moss i
længere tid holdt den besat1).
Endnu en rum tid efter 1814 vedblev Fredrikstad som kjøbstad
at spille en langt ringere rolle, end dets beliggenhed ved udløbet af Norges
største elv kunde synes at love det. Det er først i den sidste
menneskealder, at staden er bleven udførselssted for trælast i stor stil, men
i denne tid er ogsaa folkemængden stegen med en hurtighed som paa
faa andre steder i vort land. Den gamle befæstede by er derfor
efter-haanden kommen til at udgjøre den mindste del af det nyere
Fredrikstad, medens derimod »Forstaden« (eller nu »Vestsiden«) forlængst
paa det gamle Trosviks tomter har faaet flere gange saa mange
indbyggere som hin. Forstadens bebyggelse, der, som ovenfor antydet,
er af gammel datum, blev egentlig først ved reskript 23 april 1723
formelig tilladt og tiltog yderligere efter fæstningsbyens ildebrand 1764,
og det var vistnok for at hindre en altfor stor tilbagegang af denne
oprindelige bydel, at der i 1767 tillodes ogsaa der at bygge af
bindingsværk og træ. En mindre forstad, Vaterland, omtales allerede
1682. Ligesom dens navne i Kristiania vistnok har faaet sit hollandske
navn deraf, at den ligger udenfor hovedstadens fordums med vand
opfyldte fæstningsgrave, saaledes har formodentlig ogsaa det
frederik-stadske Vaterland faaet sit navn af en lignende aarsag.
§ 31. Sarpsborg.
Denne kjøbstad ligger paa vestsiden af Sarpfossen, mellem
Grlengs-hølen og Sandesund, omgivet af Tune herred og Giommen. Som en
enklave i byterritoriet ligger Borregaard, og sammes brug ved
Sarpfossen hører ligeledes til landsbygden. Byen har en betydelig
udstrækning (2l/a km. fra Gieng til Sandesund og 3 km. fra vestgrænsen,
Yvenbækken, til Sarpfossen). Arealet er omtr. 2,87 km.* 2).
Beliggenheden (kirkens) er 59° 17’ n. h. og 11° l1/i’ ø. 1. Gr.
Efter Smaalensbanens ydre linie er afstanden fra Kristiania 109 km.,
fra Moss 49 km. (efter landeveien 33 km.), fra Fredrikstad 15 km. og fra
Fredrikshald 28 km. Efter den indre linie er afstanden fra Kristiania 104
km. Søværts er afstanden fra Fredrikstad (Sandesund—Færgestedet) 12l/a km.
Da anlægget af det nye Sarpsborg var bleven bestemt (1839), besluttede
man at tage de allerede tilværende bebyggelser, Gieng, Gamlebyen og
Sandesund, med. Herved fik byen en meget uheldig beliggenhed Det
egentlige, mere kompakte byanlæg findes oppe paa Tuneraet i nærheden af
Glengs-hølen og har optaget det ubetydelige Gieng i sig, men herfra strækker en
lang gade, St. Marie Gade eller Gamlebyen, sig østover, og mod s. en endnu
længere, sparsomt bebygget gade ned til bebyggelsen ved Sandesund,
J) Jfr. bl. a. Den Konstitutionelle for 1844, no. 256.
2) Den ved lov af 19/s 1883 indlemmede del af Alvum er ikke medtaget i ovenstaaende areal
angivelse, men det herved tilkomne areal er forholdsvis ringe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
