Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
byens havnested, som ligger 2 km, fra den egentlige by. Langs Giommen
har man desuden et par mindre husklynger, Helge by og Boderne. Fra
Sandesund strækker sig mod v. en temmelig stærkt bebygget forstad paa.
gaarden Alvums grund (Tune h.). Den ved lov af 1883 under byen
hen-lagte strækning langs elven er ubebygget. Sarpsborgs beliggenhed er aaben
og træbar, uden synderlig skjønhed. Den største del af kjøbstadens
territorium er endnu ubebygget. Som nyt anlæg har byen retliniede gader med
retvinklede overskjæringer.
Sarpsborg er en saagodtsom udelukkende af træhuse, for den større del
med en etage, bestaaende by, hvor kun enkelte offentlige bygninger ere af
sten. Af disse er kirken, en anseelig og smuk langkirke af sten, bygget
efter ildebranden i 1857, da en nogle aar tidligere bygget, kirke brændte.
Andre stenbygninger er den kommunale middelskole, den gamle, nu
nedlagte borgerskole, toldboden og sparebankens bygning samt
jernbanestationen. Eaadhuset, sygehuset, methodisternes hedehus
o. s. v. ere træbygninger. Af offentlige pladse er kun at mærke torvet
med den derved liggende stald for det maanedlige kreaturmarked.
Af kommunale anlæg er et vandværk paatænkt fra Landeaasen, straks
nordenfor byen.
Stadens havn er Giommen fra Sarpfossen til Torpebækken, jfr. s. 6, (i
grænsen mellem Tune og Glemminge herreder).
Om Sarpbroen, der for øvrigt ligger udenfor byens grund, se s. 124.
Byens hjemmehørende folkemængde var i 1875 3 327, den
tilstedeværende 3 272. Folkemængden er siden neppe synderlig forøget.
Med tillæg af forstæder paa landets grund i Tune (Borregaard og
Al-vum) har byen omtr. 4 50Ö indb. og med tillæg af de forstadmæssig
bebyggede strøg paa Giommens østre bred i Skjeberg og Borge (Hafslund m. m.)
omtr. 5 700 indb., jfr. s. 43—44. Antallet af beboede huse var (i den egent
lige by) 310, hvoraf 285 vaaningshuse. Brandtaxten udgjorde i 1880 kr.
2 377 0Ö6 og i 1884 kr. 2 257 580.
I 1843 fik staden egen byfoged, og senere har den faaet
politimester. Foruden byfogden som magistrat bestaar kommunebestyrelsen
af 4 formænd og 12 repræsentanter. I november 1884 fandtes 156
stemmeberettigede borgere, og staden sender en repræsentant til
Stor-thinget. I kirkelig henseende danner staden siden 1859 et præstegjeld,
medens den tidligere hørte under Tune. Hvad skolevæsenet angaar,
henvises til s. 59.
Af fagskoler findes ingen. Af foreninger nævnes en
haandværkerfore-ning, en afdeling af sømandsmissionen, to good-templarloreninger, en
musikforening, en læseklub. Et brændevinssamlag oprettedes 1882. Stedet har
sygehus og apothek. Der udkommer en avis 2 gange ugentlig.
Næringsvirksomheden har ikke kunnet hæve sig til nogen
større betydning. Da byen blev anlagt, havde man den tanke, at den
skulde blive en fabrikby, men uheldigvis kom ingen af de allerede
dengang tilværende anlæg indenfor byens grænser, og senere trak det
opblomstrende Fredrikstad virksomheden saavel i denne som i andre
retninger til sig. Af fabriker fandtes i 1883 kun en, nemlig en
dampsag med høvleri (60 arb.), inden byens grænser. Lige ved byen
ligger imidlertid de til Borregaard hørende brug (sagbrug, mølle og
mekanisk værksted), samt ligeoverfor paa den anden side af
Sarpfossen Hafslundbrugene (sagbrug, mølle, træmassefabrik m.m.).
Nedover elven har man dampsagene paa Moum og Torp i Borge og
flere teglværker i Tune, hvilke alle have sin udskibning over Sarpsborg.
Handelen er for den egentlige stads vedkommende mest
smaa-handel, hvorved varerne for en stor del tages fra eller over Kristiania.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
