- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / I. Smaalenenes Amt (1885) /
173

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Indførselsværdien var for treaaret 1881—83 gj.sn. kr. 394 000, hvoraf
kr. 109 000 falder paa indkjøbte fartøier og kun kr. 285 000 paa
varer, hovedsagelig korn, manufakturvarer samt stenkul.
Udførselsvær-dien i samme tidsrum var kr. 1 058 000, hvoraf trælast kr. 98 900,
hovedsagelig planker, battens og bord samt noget splitved og props.
Resten af udførselsværdien er fornemlig fordelt paa kornvarer (havre)
og mursten. — Et samtidig med Fredrikshalds oprettet kvægmarked
tilfører byen en del trafik.

Trælastudskibningen fra Sarpsborg toldsted foregaar fornemlig fra
Sande-sund, Alvumlandet, Greaker og Nesøen og for den væsentligste del for
regning af udenbysboende sagbrugseiere og trælastexportører. Den er af
gammel oprindelse, idet der allerede ved slutningen af det 16de
aarhun-drede var sagbrug i gang ved Borregaard og Hafslund, ligesom ogsaa Solli
brug hører til de ældste. — Udskibningen naaede sin største høide (107 800
r.-t.) i 1865, og Sarpsborg var dengang no. 4 blandt de norske
udskibningssteder for trælast, 1851—54 endog det 2det i rækken. Siden 1865 er
imidlertid trælastudførselen fra Sarpsborg gradvis aftaget, idet virksomheden
mere og mere bar draget sig til Fredrikstad. I 1883 udskibedes kun 22 361
r.-t.; der skjæres vistnok endnu temmelig betydelige partier ved de ved
Sarpfos beliggende brug, men det skaarne produkt afsættes for en stor del
til høvlenerne i Fredrikstad.

Skibsfart. Antallet af de hjemmehørende fartøier udgjorde i
1883 15, dr. 5 476 r.-t. I udenrigsk fart ankom 418 fartøier, dr. 27 132
r.-t., og afgik 460, dr. 30 176 r.-t., foruden 14 dampskibe, dr. 7 866
r.-t., der have kompletteret sine ladninger i toldstedets distrikt. I
indenrigsk fart ankom 1 732 fartøier, dr. 4 900 r.-t., jfr. s. 121.

I aarene 1881—83 ankom gj.sn. 307 skibe, dr. 25 567 r.-t., deraf 276, dr.
22 341 r.-t., i ballast, og afgik 352 skibe, dr. 27 649 r.-t., deraf 5, dr. 2 244 r.-t.,
i ballast.

I 1883 afgik af norske skibe 126, dr. 21 822 r.-t., af udenlandske 334, dr.
8 354 r.-t., deraf 298 svenske, dr. 5 869 r.-t. Stedet staar i stadig
dampskibsforbindelse med Fredrikstad ved dette steds smaadampere; desuden er der
om sommeren dampskibsfart opover Giommen.

Sarpsborgs sparebank, der er oprettet 1850, eiede i 1883 kr.
59 144 og havde af indskud kr. 362 957, tilhørende 1 017 indskydere.
Den økonomiske tilstand er omhandlet i § 26. Fattig væsenet
understøttede i 1881 177 hovedpersoner og 274 bipersoner, ialt 451, deraf
4 paa sygehus. Stadens sygehus er tillige fattighus.

Af milde stiftelser eller legater findes ingen. Der findes en
kvindeforening for den private fattigpleie. Staden har ingen kjøbstadsj order.

Sarpsborgs vaaben (den ældre bys, efter et segl fra 1556) var
en hus- eller taarnlignende bygning med en bjørn paa taget og
omskriften »Sarpsborgensis« i majuskler.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/1/0209.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free