Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fast. Han truede ved et streifparti borgerne til at betale brandskat1). Ogsaa
paa Grevefeidens tid var byen udsat for overfald, og i 1585 undskyldte
lagmanden og borgermestrene i brev til erkebispen sin udeblivelse fra den
berammede herredag i Trondhjem dermed, at de »stadig truedes baade af
Danske og Tyske«, og at de ganske nylig havde maattet betale 120 lod sølv i
brandskat* 2); sammenhængen hermed er imidlertid ikke ganske klar, da ialfald
Tyskerne ikke vides paa den tid at have optraadt med vaabenmagt i Norge,
I den følgende tid synes byens næring at have været liden, og ved
skatte-paalægget 1546 var kun to byer i Norge (Stavanger og Skien) satte lavere
end Sarpsborg, der havde at udrede 300 daler3).
Vistnok sees trælasthandelen, der nu var i stærk opkomst, ogsaa, hvad
der jo var naturligt, at have gaaet for sig fra Sarpsborg, hvis borgere i det
nysnævnte klageskrift af 1556 ogsaa angive »sagedeler, spærrer og bord« som
»det, de havde at hjælpe sig med«, men paa den anden side faldt det dem
vanskeligt at skaffe sig noget større opland (de »kunde ikke gjøre det falt
hos bønderne, som de havde behov«), idet andre byer, paa den ene kant
Oslo og paa den anden de bohuslenske stæder, synes at have overfløiet
Sarpsborg4). Der klagedes ogsaa over, at bymarken var ganske utilstrækkelig,
og i 1556 var byen i strid med en af nabolagets sognepræster, som ved hjælp
af tvivlsomme dokumenter vilde berøve den dens »fægang«.
Syvaarskrigen voldte strax byen haarde byrder, da dens beliggenhed
foranledigede idelig udskrivning af skibe og mandskab. Efter nogle aars
forløb kom Svensken i 1567 til Sarpsborg. Nærmere efterretninger savnes
om den ødelæggelse, der nu fandt sted, kun heder det hos den samtidige
Absalon Pederssøn (Norske Magasin I, s. 114), at Sarpsborg brændtes, »thi
borgerne vilde ikke give dennem brandskat«.
Som ovenfor omtalt, blev Fredrikstad anlagt i Sarpsborgs sted. Dog
vedligeholdt der sig altid nogle levninger af Sarpsborg under navn af
»Gamlebyen«. Endnu i 1661 opførtes af »den almindelige Landseommission« (under
Fredrikstad) »Gammel Bves huse og vaaninger«, taxerede til et beløb af
432 rdl.5). En husklynge, der nu benævnes Gieng (en forvanskning af det
oldn. Hlæjamli), vedblev som levning af det gamle Sarpsborg at staa under
Fredrikstads jurisdiktion lige indtil 1827. Den havde i 1825 194 indbyggere.
Det nye Sarpsborg oprettedes ved lov af 9 august 1839.
§ 32, Moss.
Denne kjøbstad ligger ved bunden af Mossesundet, paa dettes
østside, samt paa det af kanalen gjennemskaarne eid. som adskiller
Mosse-sundet fra Yærlebugten. Dens territorium har et fladeindhold af 1,51 km2,
hvoraf 0,12 km2 falder paa den til byen hørende del af Nedre Vansjø.
Beliggenheden (kirkens) er 59° 26’ n. b. og 10° 40’ 0. 1. Gr.
Byterritoriet omgives mod n. af Mossesundet, mod 0. af Moss
landdistrikt, idet grænsen her for en stor del gaar over Nedre Vansjø,
mod s. af Rygge herred og Værlebugten, samt mod v. af Moss
landdistrikt (Jeløen).
Jernbaneafstanden fra Kristiania er 60 km., fra Fredrikstad 43 km. o. s.v.,
som tidligere angivet. Tilsøs er afstanden i kvartmile: fra Kristiania 32,
Drøbak 16, Son 5’/», Horten 6, Larvik 36, Kristiansand 124, fra de andre
Smaalensbyer som ved disse angivet, og fra de udenrigske steder omtrent
20 kvm. mere end for Fredrikstad.
*) Dipi. Norv. I, s. 754, cfr. Allen, De tre. nordiske Rigers Historie I, s. 266, hvor dog
for-latteren maaske har sat denne begivenhed noget for tidligt.
2) Dipi. Norv. X, s. 747.
3) Norske Rigsregistr. I, s. 86.
4) Om handelen i Bohuslen paa den tid se Norske Rigsregistr. I, s. 222.
5) Meddelelser fra det norske Rigsarkiv I, s. 117.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
