Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Moss har en smuk beliggenhed med venlige omgivelser; især tager
byen sig godt ud, naar man kommer nordenfra og ser byen med
Mosse-skoven paa den ene side og Jeløens lave, men smukke skovklædte
høi-der paa den anden. Byterritoriet er langs Mossesundet og paa
Værle-sanden fladt, men hæver sig mod ø. op til Nedre Vansjø, hvilket parti
ogsaa kaldes Berget. Den herfra i sydlig retning løbende gade,
Klostergaden, ligger paa det store Smaalensra, paa hvilket ogsaa
hovedlandeveien fortsættes gjennem Rygge og Raade herreder, og
kaldes ogsaa i daglig tale Raet. For øvrigt ligger den hele bebyggelse
ikke mange meter over havet. Stadens territorium gjennemstrømmes i
sin nordlige del af Mosseelven, der efter udløbet af Nedre Vansjø i
sit korte løb ned til Mossesundet danner flere fossefald.
Bebyggelsen er hovedsagelig samlet i det søndenfor Mosseelven liggende
strøg, der ogsaa indeholder de fornemste butiker samt adskillige efter de
store ildebrande i 1858 og 1881 opførte stenhuse. For øvrigt er bebyggelsen
for det meste af træ og temmelig spredt og uregelmæssig. Af de øvrige
bydele bør mærkes de tidligere forstæder, Jernværket hinsides Mosse
elven, Raet, Værlesanden (eller Mossesauden) paa begge sider af
kanalen, samt Fisket i s.v. ved Værlébugten, af hvilke Raet og
Værle-sanden i 1840 og de øvrige i 1876 bleve henlagte under kjøbstadens
jurisdiktion.
Værlesanden bestaar næsten udelukkende af smaahuse. og paa det
tidligere Jernværks grund, der for en stor del optages af lastetomter,
er heller ingen regelmæssig bebyggelse.
Samtlige gader havde i 1880 en længde af 11 963 m., hvoraf 3 100
m. brolagte. Til mange af byens gaarde hører haver, hvorhos der mellem
gaderne findes større ubebyggede løkker, saaledes Thaulowløkkerne
og Bergløkkerne mellem Storgaden og Vogts gade, Skarehaugen
med Skaremyren i s. ved Raet, Værleløkkerne i v. for
Værle-gaden, samt en del i 1876 indlemmede jorder vestenfor Kanalen. Neset
er et lavt fjeldparti ved Nedre Vansjø.
Af offentlige bygninger mærkes: Kirken; den ældre trækirke brændte
i 1858 og istedetfor den er opført en ny, smuk ’langkirke af mursten. I
nærheden ligger raadhuset, middel sk o 1 en, gy mnast ik lokal et og
sparebankens bygning, ligeledes nye stenbygninger. Andre
stenbygninger er jernbanestationen og toldboden; desuden bør nævnes
Karl Johans hospital, sygehuset, almueskolen og asylet. Paa det
forhenværende j ern værks grund ligger dettes hovedbygning, konventionshuset,
en noget forfalden stenbygning, bekjendt af overenskomsten med Sverige
14 aug. 1814, der sluttedes i den saakaldte konventionssal. Af offentlige
pladse er at nævne Prins Kristians torv med bazarer samt parkanlægget
ved kirken.
Af andre kommunale anlæg findes et gasværk, som besørger
gadebelysningen ved hjælp af 64 lygter, desuden haves 7 parafinlygter; stadens
vandværk, hvorved vandet pumpes op fra Mosseelven og ledes til et
reservoir paa gaarden Klommestens grund i Rygge herred med 75 m.
trykhøide over laveste og 20 m. over høieste punkt. I forbindelse hermed er
brandvæsenet bleven reguleret og en brandstation indrettet.
Videre er at mærke kanalanlægget over Værlesanden til forbindelse
af Mossesundet med Værlebugten, jfr. s. 131. Denne kanal er forsynet med
en rullebro og i n. for denne med kaier, der fornemlig benyttes til
stoppeplads og lossested for dampskibe. Dens længere sydlige del er dosseret og
udstyret med beplantede spadsergange paa siderne samt med to moloer
med fyrlygter ud mod Yærlen. Kanalen benyttes hovedsagelig af
dampskibe, mindre af seilfartøier, der oftest gaa ud Mossesundet. For dampski-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
