Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
herredet. Derimod er der telegrafstation og postaabneri paa begge
jernbanestationer.
Tune sparebank er oprettet 1862. Den virkede i 1883 med
en indskudskapital af 243 345 kr., tilhørende 307 indskydere, og med
en formue af 41 494 kr. Af andre offentlige indretninger inden
herredet er at nævne amtets landbrugsskole paa gaarden Kalnes, hvor
der tillige er en tvangsarbeidsanstalt.
Mærkelige gaarde og steder, a. Tunøen:
Tune kirke, 1 ‘/s km. i v. for Sarpsborg, ligger paaRaet straks i s. for
Tunevandet. Den gamle i 1864 ombyggede kirke nævnes allerede ved 1080 som
fylkeskirke for Vingulmark; den var en40m. lang graastenskirke med taarn
og havde (senere tilbyggede) korsarme. En gammel døbefont af klebersten
er nu i Universitetets samling. — Tune præstegaard (gi. navn
Vala-skjoll) *), 53,60 mk., */* km. fra kirken, 53 ha. indmark foruden 6
husmands-pladse, skal reduceres til 2372 ha. indmark og 6 ha. havn med
skovrettighed samt 3 husmandspladse.
I v. og s. for kirken: Tune, st. 1., 40,72, 9 brug, Graalum, 25,03,
4 brug, hvoraf de to 12,05 og 11,92, Viste (Vistir), n., 0., s., v., 63,35,
mange brug, deraf Østre V. 17,07 og et brug i Nordre V. 10,43, Opstad, n
og s., med Opstadmo 57,42, mange brug, Greaker (Greiåakrar), n., 0.,
s., v., mange brug, hvoraf 4, tils. 26,01, tilhøre Sande og Solli brugs eiere;
jernbanestation, betydelige trælasttomter, skibsværft; paa gaarden ligger Tune
meieri. Greaker havde i 1875: 681 beboere, især boende langs Giommen og
ved Rolsøsund. Hanestad, mange brug, skibsværft opr. 1870. Yven, n.,
v., s., 50,89, mange brug, deraf hovedbruget i Søndre Y. 14,09, paa Vestre Y.
skibsværft, opr. 1850. Brevik, 2 brug, Alvum, n., nø., m., 0., sø., s., v.,
95,85, i en mængde brug, deraf i A. nø. 10,14, A. 0. 10,12, A. v. 10,05, A. s.
10,i4 og A. sø. 23,09, det sidste eies af Sarpsborg kommune; her er et mindre
seilmageri. Paa Alvum boede i 1875: 587 mennesker, tildelsi forstadmæssig
bebyggelse langs Giommen nedenfor Sarpsborg.
Paa halvøen mellem Bjørnestad vandet og Isnesfjorden samt Vistefloet
ligger Øsaker (Auisakr), 26,55 , 6 brug, hvoraf hovedbruget 18,40, Kalnes,
41,36, amtslandbrugsskole og fattigarbeidshus (tvangsarbeidsanstalt). Kalnes
kom 1582 ved mageskifte fra kronen til Erik Munck til Hjørne, men blev
atter inddraget under samme med hans øvrige gods; i marts 1589 blev
gaarden1 2) forlenet til Ove Juel til Kjeldgaard, men allerede i Juni s. a. fik den
kgl. skibshøvedsmand Thomas Normand de la Navete lensbrev derpaa og
1604 blev den hans eiendom ved et mageskifte med kronen mod gods i Fyn.
Senere skal hans søn, Peter Kormand de la Navete, have eiet gaarden, der
imidlertid efter hans bamløsafdød neppe har havt adelige eiere.
Bjørnestad, n., s., 32,ic, 15 brug, Is nes (Isunes), 11,33, tilhører Sande og Sollis
eiere.
Sajjjle, 145,70, forhenværende adeligsædegaard, liggende paa øens
nordvestende. Under gaarden ligger Solli brug, ved fossen af samme navn,
større sagbrug, med møllebrug (tidligere ogsaa tjærebrænderi). Sande eiedes
i slutningen af det 16de og begyndelsen af det 17de aarhundrede af Peder
Brockenhuus, der døde børnløs 1608, og hvis broderdatter, Sophie
Brocken-huus, bragte gaarden til sin mand, kantsler Jens Bjelke, som oftere beboede
gaarden og formentlig har udløst de øvrige arvinger. Af deres sønner
skrives baade Jørgen og Herman Bjelke til Sande, ligesom ogsaa nogle af
søstre-nene synes at have havt lod deri. Tilsidst blev vistnok Børge Rosenkrantz
til Ørup, der var gift med Maren Bjelke, eneeier, og deres datter, Sophie
Amalie Rosenkrantz, der var gift med oberst Tønne Huitfeldt til Throndstad
(f 1677), eiede senere gaarden til sin død 1711, tildels i forening med
sønnen, Henrik Jørgen Huitfeldt, der døde 1751 som generalløitnant, hvorpaa
1) Kaldes saaledes endnu i matrikulen af 1723.
2) Egentlig 2 gaarde, jfr. biskop Jens Nilssøns Visitatsbøger og Reiseoptegnelser, udg
af Dr. Yngv. Nielsen, s. 111—12, 25.’. — Her nævnes allerede 1594 urtehauger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
