Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hans arvinger 1752 solgte den for 12 000 rdlr. til løitn. (senere oberstløitn.)
Nils Werenskiold, der først benyttede den under gaarden liggende Sollifos til
en række industrielle anlæg. I hans eiendomstid indtraf et betydeligt jord
fald, der foranledigede ham til at flytte gaardens huse, hvorpaa han 1780
solgte den til kancelliraad og sorenskriver Chr. Aug. Aagaard for 18 000 rdlr.,
i hvilket salg Bernt Anker s. a. indtraadte; tilligemed sin hustru, Matthia
Collett, stillede han i 1790 gaarden til sikkerhed for det af dem 1778 oprettede
Ankerske waisenhus i Kristiania. Efter Bernt Ankers død 1805 dreves
eiendommen for det Ankerske fideikommis’s regning til 1822, da den kjøbtes
af statsraad Carsten Tank for 37 000 spd., fra hvem den gik over til hans
kreditor, Georg Warden Norman i London, der atter solgte den 1835 for
90 000 sølvspecier til et interessentskab, bestaaende af Nic. Andresen, Westye
Egeberg & co., Tho. Joh. Heftye & søn, Jacob Meyer og A. Tofte, alle i
Kristiania, samt M. Peterson & søn paa Moss.
I nærheden af Sande laa i ældre tider en nu forsvunden gaard, Ise,
hvis navn dog gjenfindes i Isebakke, Isebro m. m.; den tilhørte i slutningen
af det 16de aarhundrede Erik Brockenhuus og kom i midten af det 17de
under Sande, jfr. Jens Nilssøn, s. 38.
Om Sande bro, der i 1868 opbrændtes ved gnister fra et dampskib, kan
mærkes en høiesteretsdom i Retst. 1873, s. 286.
Berge, 13,25, et brug, Melleby, mange brug, Ramstad, 21,53, 9 brug;
i disse gaarde have Sande og Sollis eiere 2 brug paa 3,99 mk. Ved det
nærliggende Isebro1), hvor en senere nedlagt hovedvei førte over Giommens
vestre arm, forefaldt den 9 aug. 1814 en mindre fægtning, der tvang de
Norske til at opgive den sidste stilling paa Tunøen. Øtne (Autn, alm. skr.
TTtne), n., s., 9 brug, Ryen (Rydin), n., v., ø., 25,15, 18 brug, Borstad
(Borgarsstadir), 8 brug.
I den nordøstlige halvdel af Tunøen ligger: Magesten (Magasteinn,
udt. Massten) 12,42, Finnestad, 8 brug, Aaserød (Asornd), 4 brug, Jels
nes og Je lsnes-Ødeg aa rden, tils. 22,02, 20 brug; alle disse gaarde ligge
ved Giommens hovedelv. Toskenes (Taskunes), vedMingevandet, 3 brug.
H olie tsy, 58,90, forhenværende adelig sædegaard, liggende i det indre af
øen, omtr. 7 km. fra kirken.
I det 14de aarhundrede nævnes Askel paa Holleby, der skjænkede
jordegods til Tune kirke; imidlertid har gaarden maaske hørt til
Haftorssønner-nes smaalenske gods, thi i begyndelsen af det 15de aarhundrede vare en
del af hr. Jon Haftorssøns arvinger medeiere i gaarden, navnlig Peder
Ulfssøn (Ros), Knut Brynjulfssøn (Ros) og hans søster Ulfhild 1438. Hun
var gift med rigsraaden og væbneren Engelbrekt Staffenssøn, og med deres
datter er den formodentlig kommet til slægterne Friis og Galde. I
begyndelsen af det 17de aarhundrede eiedes Holleby af Gerlof Nettelhorst (f 1637)
og efter ham (1648 og 1662) af sønnen, Evert G., der var døvstum; 1665
nævnes hans svoger, Knud Passelik til Rønnebæksholm, som gaardens eier,
men senere den anden svoger, Peder Bagge til Borregaard, med hvis datter
den overgik til major Christian Mechlenbuig, der havde den 1680 og endnu
1704. Kort efter kom den i geneialmajor Chr. Arvid Storms eie, efter hvis
død 1712 enken en tid besad den. Senere eiedes den af generalløitnant
Ove Ramel Sehested og derpaa af justitsraad Christian Ancher, der solgte
den til kammerraad Jens Ziegler, efter hvem hans søn, assessor Reinhold
Ziegler, blev dens eier. Han solgte gaarden i aaret 1800 til Karen Collett,
f. Elieson, gift med løitnant (senere major) Paul Peter Lindemann, for 40 000
rdlr., til hvis søn, H. J. Lindemann, den overgik i aaret 1831. Dennes
enke eier nu gaarden.
Det underliggende gods bestaar af gaardene Solberg, 10,91,
Bjørne-land, n., s., 45,n, Stenbæk, 11,52, mølle’’’) og et mindre sagbrug, samt part
i Vestre Sjøren, 6,55. Underhovedgaarden har fra umindelige tider været
brugt gaarden Hæren. Gaarden har god skov, især til Solberg og
Bjørneland, hvoraf produkterne opskjæres paa Stenbæk sag, ved Tunevandets
afløb til Bjøinestadvandet. * *)
l) Denne bro nævnes allerede 1594 hos Jens Nilsson, s. 232. idet dens længde fremhæves.
*) Allerede 1594 fandtes her kværnbrug; (sammesteds, s. 1121.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
