Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Efter den gamle hovedbygnings brand i 1875 er der paa dens tomt
opført en ny storartet bygning.
Paa gaarden stod i slutningen af middelalderen et kapel af træ,
bygget af de paa den boende adelsfolk. Det synes efter biskop Jens Nilssøns
optegnelser af 1598, s. 10—11, at være nedlagt omtr. 1560.
Kolstad, 13,87, Sjøren (Sjoarendi, d. e. søenden), Ø.,v., 26,84, 9 brug,
hvoraf et, som nævnt, under Holleby, Lande 25,at, 19 brug, hvoraf
hovedbruget 14,09, ligger straks udenfor Sarpsborg, ølbryggeri, opr. 1855.
Paa denne del af Tunøen stod i den katholske tid en kirke, kaldet
Aln es kirke, uvist paa hvilken gaard. Navnet Alnes brugtes dengang om
hele nordøstenden, men kjendes nu ikke længer.
Længere i s. mellem Bjømestadvandet og Tunevandet ligger Stenrød,
15,77, et brug.
Borregaard (BorqargerSi), 208,87, gammel adelig sædegaard,
beliggende ved Sarpfossen og i to dele omgivet af byen Sarpsborg, der for
størstedelen er anlagt paa Borregaards grund. Efter den i 1840 afsluttede
overenskomst mellem Sarpsborg kjøbstad og eierne af Borregaard, den saakaldte
> bykonvention«, kan enhver, som ønsker en grund i kjøbstaden, erholde
denne udvist af magistraten mod at overtage en aarlig afgift til Borregaard,
der for tiden paa denne maade oppebærer en indtægt af omtr. kr. 8 000,
hvoraf Sarpsborg kommune betaler omtr. kr. 1 000 for den til gade og
offentlige pladse udlagte grund. Til gaarden hører sagbrug, større møllebrug og
et mekanisk værksted, liggende i den fordybning, som opkom, da det gamle
Borregaard sank i afgrunden (jfr. s. 29) Brugene forsynes med vand
gjen-nem tunneller fra Giommen ovenfor fossen; til de nedenfor liggende tomter
fører hestejernbane. Den nuværende gaard, en større mur- og træbygning,
ligger omtrent ’/s kilometer fra Giommen. Gaard og brug havde i 1875 : 575
beboere.
Paa Borregaards grund anlagdes i 1876 af et engelsk interessentskab en
lakse trappe (beskrevet i Indberetning fra Fiskeri-Inspektøren for Aarene
1876—79 s. 22—23 og afbildet paa prospektet over Sarpfossen); den
passeredes i aarene 1880—81 af omtr. 85 laks aarlig, men er senere nedtaget.
Det ældre Borregaard har formentlig været en befæstning, om hvilken
en handelsplads har dannet sig, eller muligens anlagt til beskyttelse for en
saadan. I befæstningen (som kgl. befalingsmand?) eller i byen har
formentlig den Audun i Borg boet, der 1203 omtales som en slægtning af Inga fra
Varteig, kong Haakon IV Haakonssøns moder, om hvem det heder, at hun
var af god slægt. Stedet har været krongods, indtil kong Haakon V
Magnusson 13 januar 1312 skjrenkede sin tomt og gaard i Sarpsborg med løkken
og fossen indtil midten af elven til sin svigersøn, hr. Haftor Jonssøn, og
hans arvinger, i hvis hænder godset ogsaa forblev til midten af det 17de
aarhundrede. Dennes søn, hr. Jon Haftorssøn, tilbyttede sig halvparten
af gaarden fra St. Olafs kirke i Borg, men til at paapege hver enkelt eier
efter ham, strækker ikke det forhaandenværende materiale, saameget mere
som sameie mellem flere arvinger uden tvivl her, som saa ofte ellers, har
fundet sted i stor udstrækning. Medeier var saaledes vistnok rigsraaden
Simon Torgeirssøn, der forekommer 1364—1415, da han i slutningen af det
14de aarhundrede skjænkede */2 markebol i Borgargerde til Tune kirke,
ligesom Nicolaskirken i Borg samtidig eiede 20 øresbol deri. Ved midten af
det 15de aarhundrede var ogsaa Gest Holk paa Veberg medeier; han synes
at have været gift med en descendent af hr. Jon Haftorssøn. Hans Eder,
hvem 1474 Borregaard blev tildømt paa hans hustrus vegne fra hr. Svein
Galde, var altsaa en paa gaarden indgiftet mand; formodentlig har han været
gift med Engelbrekt Staffenssøns enke, hustru Ulfhild Brvnjulfsdatter, eller
muligens med disses datter, Catharina Engelbrektsdatter, der i alle fald
senere var gift med rigsraaden Henrik Friis (af Skaktavlfriserne) til Holme
1489—94, og som uden tvivl er den hustru Karin i Borregaard, der levede
1507. Senere eiede Henrik Friis’s søn, Engelbrekt Friis, gaarden og efter
hans død besad hans broder- eller sønnedatter, hustru Helga Haakonsdatter,
der fører Skaktavlfrisemes vaaben, i længere tid gaarden. Hun var gift
med Peder Pederssøn, og mageskiftede 1580 i forening med sønnen,
Christopher Pederssøn (g. m. Maren Olufsdatter Rytter og derigjennem stamfader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
