Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til den yngre familie Rytter), gaarden til Erik Munk til Hjørne, med hvis
øvrige gods Borregaard kom under kronen, da han blev sat i fængsel; dog
blev Christopher Pederssøn boende paa gaarden som leilænding. 1583 gjorde
Oluf Galde, en sønnesøn af Ulf hild Henriksdatter Friis, odelsfordring paa
Borregaard, ligesom ogsaa Helga Haakonsdatters dattersøn, Mads Bagge,
paa forældrenes vegne gjorde et lignende forsøg, men paa herredagen i
Oslo 1599 blev gaarden tUkjendt kronen. 1606 overdrog kongen imidlertid
gaarden for 500 rdlr. til Mads Bagge, som da var skibshøvedsmand og som
døde ca. 1639. Hans søn, Peder Bagge, besad vel en tidlang gaarden, men
maatte pantsætte den, først til oberstløitnant Christian Lemvig og senere
(1664) til lagmanden i Fredrikstad, Christen Jensen, hos hvem den forblev,
da den odelsløsning, som Peder Bagges søn, Mathias (f 1693 som
komman-dørkapt.), paatænkte i aaret 1682 paa egne og søskendes vegne, ikke fandt
sted. Christen Jensen døde 1683 og hans enke 1692, hvorefter svigersønnen,
lagmand Werner Nilssøn (f 1696), blev gaardens eier. Sønnen Jens
Wer-nerssøn (adlet 1717 under navn af Werenskiold) eiede gaarden. da den
natten mellem 5 og 6 febr. 1702 gik under. Den gamle gaard skal have været
en anseelig, med taarne forsynet stenbygning, og, hvor den havde staaet, blev
et dybt hul, som nu igjen tildels er udfyldt og bebygget, men mærkerne
efter elvebruddet, 6-—800 m. langt og 400 bredt, sees endnu. Jens
Werenskiolds søn, kancelliraad Kristian W., solgte godset til
generalkrigskommissær Peder Holter (f 1786) og dennes svoger, justitsraad Paul
Vogt (f 1761), og med Holters enke gik det over til hendes mænd,
generalauditør O. C. Wessel og statsraad M. G. Rosenkrantz. Den sidste solgte i
1815 gaarden til justitsraad Paul Thrane, men i 1828 overtoges den igjen af
statsraadinde Rosenkrantz’ bo, ved hvilken ledighed privilegierne tabtes, og
gik derefter over til det engelske handelshus Pelly & co., som ombyggede
brugene og anlagde det ovenfor omtalte mekaniske værksted og den store
tidsmæssige mølle. Nu eies den af C. & J. Se well og P. Godman. De under
Hafslund omtalte legater vedkolnme tildels ogsaa Borregaard.
I Sarpfossen laa Helgebystenen, saakaldet efter Helgeby, en del
af Sarpsborg, men almindelig benævnt Hollebvstenen, der bortsprængtes
1853, jfr. s. 166, og gav anledning til langvarige processer1).
Paa Rødsøen ligger Rød, 2 brug, under Hafslund, Skjeggeby, 7 brug,
Helgeby, 6 brug, Nordby, 9 brug. Øen, der undertiden kaldes Hafs
lundøen, havde i 1875: 200 indb.
b. Rolsøen:
Ælin, n. 10,67, s. 2 brug, 17,oo, herredets vestligste gaarde. Horgen,
v., 2 brug, 15,72, ø. 10,95; langs Vistefloet Hauge, 15,05, Nes, 20,57, 19 brug,
Gretteland, n., m., s., samt Gretteland-Engen, 38,45 i en mængde
brug, Ringstad, st., 1., 19,es, 9 brug, Hødal (Heydalr, alm. skr. Høidal),
st., 1., 21,03, 9 brug, Rostad, n., m., s., og Rostad-Ødegaarden, 48,66,
15 brug, Ha ugen, 18,83, 3 brug, mærkelige oldtidsfund, hvorom mere
nedenfor; Rekustad n. m. v ø-, 42,95, 13 brug, Nes, 23,90, ved Rolsøsund, i
mange smaabrug, hvoraf 5 (4,20) til Sande og Sollis eiere.
I Giommen lige ud for Greaker ligger Nes øen, der ligesom de
omliggende bredder paa Tunøen og i Borge er optaget af lastetomter; gammelt
udskibningssted med toldstation.
Langs Giommen: Valle, n, s., 23,82, 14 brug, Omberg, n., m., s.,
23,98, 14 brug, Saksegaard, 4 brug, Evje, 11 brug; paa disse gaarde er
teglværker og strandene benyttes tildels som lastetomter. Hauge, 0., v.;
paa H. 0. fødtes den bekjendte lægprædikant Hans Nielsen Hauge 3 april
1771, huset staar fremdeles og ligger tæt ved jernbanelinien; 30,21, 20 brug
og pareeller, det største i H. 0. 4,62, Raa (Éoar), 28,54, 13 brug. — Den
Tune tilhørende del af Rolsøen havde i 1875: 1 423 indb. eller 52,3 pr. km2. *)
*) Jfr. Kraft, I., Om Helgebystenen (Morgenbladet 1853 no. 104—108 og 123} samt
højesteretsdom i Retst. 1854, s. 310 tf.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
