- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / I. Smaalenenes Amt (1885) /
215

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

c. Fastlandet nordenfor tilommen :

Minge (Minga), øv., nd., 33,97, ved Mingevandet, 30 brug, Sætre, 5
brag, hvoraf et (8,as) tilhører Sande og Sollis eiere, ligeledes ved
Mingevan-det; i s. pladsen Trøsken, jfr. s. 31. Længere inde Agnalt (Agnholtar), ø.,
in., v., 36,98, hvoraf 2,73 til Sande og Solli, 11 brug, Harehj ellen, 8,93, og
Skivdal, 10,10, tilhøre Sande og Solli, ligesaa Trollerød, 5,89, med
levninger af en bygdeborg paa en tildels ubestigelig høide, bekjendt under navn
af Trollerud slot; levningerne vare allerede i 1823 kun en grushob; S k o g e,

n., 14,79 og Skoge, s., 17,si.

Tune herred er rigt paa levninger fra forhistorisk tid. — Af
helleristninger findes et par paa Alvumgaardene og en mængde langs den østlige
side af Kolsøen (paa gaardene Kød, Rostad, Kekustad, Hauge, Evje og Raa).
— Paa den sydlige del af Tunøen, især i egnen omkring kirken, vrimler det
af hauger og grave af andet slags samt bautastene. Herfra er kommen
en af Norges ældste og mærkeligste runestene, »Tunestenen«, der, før den i
1856 flyttedes ind til oldsagsamlingen i Kristiania, i meget lang tid havde
staaet i eller ved den indre side af kirkegaardsmuren paa Tune, men uden
tvivl er flyttet derhen fra en nærliggende gravhaug. Stenen, der er af rød
granit, har to indskrifter, begge affattede i den ældre jernalders runealfabet
og neppe yngre end aar 500. Den ene indskrift er en gravskrift, sat af
Viv over hans »kammerat« Vodurid. Den anden er mindre smukt hugget
og synes at være noget yngre; den er endnu ikke i sin helhed forklaret.

Åf de mange i herredet gjorte oldsagfund, hvoraf en forholdsvis stor
del tilhører den yngre jernalder, maa udhæves to fra Gaarden Haugen paa
Rolsøen, der begge høre til de mærkeligste, man kjender i landet fra det
nævnte tidsrum. Paa Nedre Haugen borttoges i 1864 en af blaaler opkastet
stor haug, der laa i skraaningen ned mod Giommen. Denne haug indeholdt
et af furutønimer bygget gravkammer med en mængde oldsager, hvoriblandt
kar af jern, sten og træ, vaaben, en liden skaalvægt af bronce med en
mængde lodder, tøi af uld og silke, tildels indvirket med guldtraad, en hel
del beslag til sæletøi af bly m. m., samt ben af hornkvæg og af et par
hunde. Liget synes at have ligget paa fjærdyner, hvoraf betydelige rester
fandtes. Levningerne af fundet ere i Universitetets oldsagsamling. Paa
Øvre Haugen udgroves i 1867 paa foranstaltning af Foreningen til norske
Fortidsmindesmærkers Bevaring en meget stor haug, ligeledes bestaaende af
blaaler og liggende ovenfor den førstnævnte paa kanten af bakkeskraaningen.
Denne haug viste sig at indeholde en af de i den yngre jernalder ikke
sjelden forekommende skibsbegravelser. Den nedre del af skibet var ved
blaa-lerets konserverende indflydelse ualmindelig vel bevaret, saa at det uden
vanskelighed kunde føres ind til Universitetets samling, hvor det fremdeles
er. Det var, indtil det fuldstændigere bevarede skib fra en gravhaug ved San
-defjord fandtes i 1880, den betydeligste levning af et skib fra vikingetiden.
Af oldsager fandtes i denne haug kun ubetydeligt.

Af kirken paa Alnes og af kapellet paa Holleby findes intet spor.

I den nordiske Syvaarskrig skal ifølge en i Norsk Mag. I 171 meddelt
notits være forefaldt en større træfning dagen før Palmesøndag 1567 eller
1570 paa »Tune Skov«, hvorved de Norske seirede og de Svenske led stort tab,
jfr. s. 147.

§ 41. Glemminge herred.

48.60 km2; 6 522 indb.

Herredet, der er benævnt efter gaarden Glemminge1), bestaar af
to, ved Vestre Fredrikstads territorium fra hinanden adskilte dele,
nemlig den sydvestlige del af Rolsøen samt Kragerøen med omliggende øer
og holmer. Længden er fra nordligst paa Rolsøen til Ingerholmen i s.

l) Om dette navn se s. 218.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/1/0253.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free