Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for Kjøkøen 20 km., bredden ingensteds over 5 km., overhovedet 2—3
km. Det grænser mod n. og ø. til Tune herred; mod ø. til Giommens
hovedelv samt dens fortsættelse, Østerelven; mod s. til Hvaløerne; mod
v. til Onsø herred, hvorfra det tildels skilles ved Kjølbergelven og
Vesterelven, samt til Kristianiafjorden.
Herredet bestaar udelukkende af øer, for en del omflydte af Giommen.
De vigtigste ere: del af Rois øen 24 km2, Krag er ø en *18,22 km2,
Kjøkøen I,« km2, Sandholmen 0,4o km2 og Arisholmen 0,os km2; disse øer
ere beboede. Af de ubeboede er Furuholmen (0,s6km2), Ingerholmen
(0,2o km2) og Tj elholm en (0,28 km2) de største. Resten, omtrent 150
holmer og skjær, optager et areal af omtrent 0,oo km2 og 3 smaaøer i Giommen
0,os km2. Af herredets fladeindhold dækker Giommen 2,si km2.
Middelhøjden er omtr. 30 m.; det høieste punkt (paa Kragerøen) 110 m.
Saavel Rolsøen som Kragerøen ere gjennemsatte af lave, fra n.n.ø. til s.s.v.
strygende aasrygge med mellemliggende [smaadale. Bergarten er overalt
granit. I smaadalene er bunden sand- eller mergeller og langs Giommen
tildels blaaler. Skjælbanker findes paa Kragerøen.
Giommen er nævnt ovenfor; andre elve eller ferskvande af betydenhed
findes ikke. Kragerøens kyst er paa vestsiden stærkt.udtunget, og her samt
paa øens sydside findes skjærgaard udenfor; østkysten derimod har kun
nogle mindre bugter. Paa denne side ligger Kjøkøen, som ved det smale,
men seilbare Kjøkøsund er skilt fra Kragerøens sydende. Ankres kan der
overalt omkring øerne.
Herredet er amtets tættest befolkede distrikt, med 1 34,2 mennesker
pr. km2 (i 1875). Hertil-bidrager især den forstadmæssige bebyggelse
omkring Fredrikstad og langs Giommen, hvorved den herredet tilhørende
del af Eolsøen faar en befolkning af over 200 mennesker pr. km2.
Eesten er overalt nogenlunde jævnt bebygget. Folkemængden har
navnlig siden 1865 tiltaget særdeles betydeligt og udgjør nu over 8 000
mennesker.
Efter den nye matrikul findes der 345 brug med en skyld af 607 mk.;
brugene ere i regelen stærkt udstykkede og der findes kun 8 paa over 10 mk.
og 17 paa mellem 5 og 10 mk. Der er 5 skolekredse med 6 lærere og 2
lærerinder samt 4 brugsskoler (paa Glemminge, Lisleby, Kragerøens og Røds
brug) med 5 lærere og 1 lærerinde (1880). Skolehuse findes paa Leie
(Glemminge kreds), Trara (Nygaards ogTrosviks kredse), Evenrød (Veums
kr.), Bi lidt. (Glemminge brug), Lisle by (bruget), Rød (n. Kragerøens
kr.), Lunde (s. Kragerøens kr.), Smertu (Kragerøens brug). Herredet
hører til Sarpsborg lægedistrikt. Ligesom det tidligere laa til Tune skibrede
og indtil 1685 *) var annex til Tune præstegjeld, hører det endnu til Tune
thinglag, men danner et eget lensmandsdistrikt, der ogsaa omfatter en del
af Tune.
Af herredets næringsveje indtager jordbruget kun en underordnet
plads, idet fabrikdriften beskjæftiger over 2/s af den arbeidende
befolkning. Jordbruget staar vistnok ikke lavere end i de
omliggende herreder, i nærheden af Fredrikstad snarere over. Jorden er paa
nogle steder grund, paa andre sidlændt og da ofte meget frugtbar.
Paa Kragerøen ligger dalbunden mangesteds kun et par meter over
havet og paa grand af de mange nøgne, langstrakte aasrygge findes i
regelen ikke større til dyrkning skikkede flader. Havren er mindre
fremtrædende som hovedsæd end i naboherrederne, græsfrø dyrkes i be-
J) Ved rescr. 6 juni 1685 henlagdes Glemminge til Fredrikstad pgjld. og istedet blev
Varteig, som havde været annex til Sarpsborg og efter dettes ødelæggelse til
Freurik-stad (jfr. J. Nils søn, s. 10—11), nu annex til Tune.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
