Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tydelig udstrækning, ligeledes poteter paa grund at de mange smaa
arbeiderbrug. Om fædriften vides intet særligt at mærke.
Skoven, der især findes paa Kragerøen, er af liden udstrækning.
Herredets beboere hente ved, gjærdes- og andet arbeidsfang fra brugene.
Fabrik driften slutter sig til Fredrikstad samt Giommen og
omfatter i det væsentlige træforædling og teglbrænding. Der findes i
herredet 4 dampsage med og 1 uden høvleri samt en tøndefabrik,
dernæst 3 teglværker, hvoraf 2 større, samt af andre større anlæg et
mekanisk værksted og et skibsværft, hvilke begge nærmest bero paa
ovennævnte virksomhed. Desuden findes et stenhuggeri, et større ølbryggeri
og et par mindre møller. Disse brug beskjæftigede i 1883 en
arbeids-stok af 1 559 mand.
Søfarten beskjæftigede i 1875: 250 af herredets beboere og er
saaledes en forholdsvis vigtig næringsvej. Fiskeriet har mindre
betydning, ligeledes husfliden, men paa grund af den stærke, tildels
bymæssige bebyggelse findes et ikke ubetydeligt antal haandværkere (i
1875: 129).
Smaalensjernbanens ydre linie fører ind i herredet paa bro over
Kjølbergelven straks søndenfor Onsø station, gaar gjennem Fredrikstad
og atter ind i Glemminge samt over Rolsøsund ind i Tune herred.
Station findes ikke i herredet, ligesaa lidt som postaabneri eller
telegrafstation. Af hovedveie kan mærkes veien fra Fredrikstad til Moss
over Ørebæk, og Kjølberg, til Sarpsbcrg over Rolsøsund, samt langs
Vistefloet til hovedveien mellem Moss og Sarpsborg. Kragerøen har
god bygdevei efter øens længde.
Mærkelige gaarde og steder, a. Rolsøen:
Glemminge kirke er en ny murstensbygning lige ved Fredrikstads
bygrænse; den blev taget i brug 1852, var tillige sognekirke for Vestre
Fredrikstad, indtil denne bydel fik egen kirke. — Præstegaard haves fortiden ikke
i dette nyoprettede kald.
Tro^yik, 04,97, og Ny&aard, 55,oo, tidligere sædegaarde, hvoraf dog
kun den sidste synes at have været en fri gaard; de brugtes i det 18. og
tildels i det 19. aarh. for det meste sammen. Nu er en større del af disse
gaarde kjøbstadsjord og danner Vestre Fredrikstads territorium. Begge gaarde
ere delte i en mængde brug (hovedbruget i Nygaard 25,73, i Trosvik 24,83), og
paa begges grund findes en række forstæder rundt Fredrikstad Dis=e (der
tildels ligge udenfor de nævnte eiendomme) ere opregnede under Frechiastad,
s. 164—65.
Nygaard tilhørte i det 16. aarh. familien Galde, af hvilken hr. Gude
Galde skrives dertil 1533—53, og sønnen, Tønne Galde, 1560—64. Dennes
søn, Christopher Galde, boede paa Nygaard 1597, og hans søster, Else Galde,
der i sit andet ægteskab var g. m. Sivert Gabrielssøn Akeleve, afstod 1617
gaarden til kronen mod lensbrev paa Værne kloster, Nygaard m. m. 1647
søgte Sivert Gabrielssøn forgjæves at erholde gaarden tilbage fra kronen ved
mageskifte ligesom Vincents Bildt til Nes 1646; 1648 overdroges den til
Hannibal Sehested og faldt med hans øvrige gods tilbage til kronen 1651.
Ved skjøde af 28 april 1675 overdrog kongen Nygaard m. m. gods til baron
Constantin Marsellius, hvis enke, Sophie Elisabeth Carisius, bragte den til
sin anden mand, baron Peder Rodsten, der 4 marts 1704 skjødede den til
en Englænder, Thomas Arthur, der havde titel af kommerceraad og døde
1737. Han eiede gaarden endnu 1726, da den for gjæld synes atvære
kommen til Jens Werenskiold til Borregaard (f 1744), fra hvem den gik over
til familien Liitzow paa Tom og udlagdes paa skifte til generalmajor
Barthold Heinrich v. Liitzow, der solgte den til. oberstløitn. Søren Lange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
