Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(t 1789). Senere tilhørte den proprietær Jacob Nørbech, fra 1803 krigsraad
Hans Siewers (f 1839) og fra 1818 dennes søn, prokurator Carl Siewers
(f 1813), der imidlertid ikke eiede den længe. Nu eies hovedbruget af C
og N. Apenæs.
Paa Nygaard (Lahellemoen) er et hedehus, opført af eierne af
Glem-minge brug.
Nygaard var sommeren 1716 i længere tid den norske overgeneral
Ltit-zows hovedkvarter.
Trosvik tilhørte 1558 Peder Christensen (Harbou), som da tilbyttede sig
det af kongen mod gods i Jylland, senere (1597) Søfren Mule1) og i det 17de
aarh. borgermester i Fredrikstad Anders Ölufseu. Senere tilhørte gaarden
Christian Wernerssøn, 1717 adlet Werenskiold, derpaa broderen Jens W. og
fulgte siden Nygaard indtil 1818.
Paa Trosvik har tidligere været drevet pottemageri, og paa parcellen
Kristianslund reberbane, strømpefabrik, blegeri og farveri; paa
Stræbsom hed og Jørnerød (under Trosvik) møllebrug.
Langs Giommen ligger : Lisi eby (ogsaa udt. Nesleby), 24,u, mange brug,
stor dampsag med høvleri, opr. 1862, stenhuggeri samt hedehus, Nøklebv,
ø. og v., betydelige teglværker opr. 1859 og 1860, 47,oi, Torp, ligeledes flere
brug med teglværker m. m. (Lisleby, Nøkleby og Torp talte i 1875
tilsammen 1 457 indb.); langs Giommen bordtomter, jfr. s. 204. Glemminge, ø.
og v. (Glymheimar, udt. Glemmen), 48,43 i mange brug, med sognets gamle
kirke, en graastensbygning fra middelalderen, tildels huggen sten. Den
benyttes endnu undertiden til bibellæsninger, ligesom kirkegaarden til
begravelsesplads, hvorfor taarnet nylig er bleven istandsat og forsynet med klokke.
Glemminge dampsag og høvleri samt tøndefabrik, tilhørende
handelshuset A. F. Kiær&co., er et af landets største anlæg for træforædling;
det er beliggende lige ved Fredrikstads bygrænse og oprettedes 1860. I
nærheden stenhuggeri. Ved Fredrikstads vestre bygrænse, ved Græsvikfloet,
ligger Fjeldberg dampsag^ opr. 1875, samt Trosvik teglværk.
Længere inde ligger Kniple (i Kneplum), i begyndelsen af dette
aar-hundrede en tid tilhørende major Fr. N. R. Huitfeldt, flere brug og arbeiderby,
Gluppe (Gluppa), 8 brug, Ambjørnrød, 4 brug, Veum (Vidheimar), s.
og n., 68,83, mange brug, hvoraf hovedbruget i V. s. 15,25, Brønnerød
(Brynhildarrud), 5 brug, E ven rød, 21,oi, 3 brug, hovedbruget16, eo,
Bjørnerød, 3 brug, og Spe tal en, 7 smaabrug, herredets nordligste gaard.
b. Kragerøen (Rråkrey, udt. Kraakerøia):
Bjølstad, 16,17, Smertu. 4 brug, Kragerøens dampsag og
høvleri, opr. 1868, er beliggende ved Isegran, ligeoverfor Østre Fredrikstad,
Aas gaard, 21,ss, 4 brug, hovedbruget 19,ss, her ligger Fredrikstads
mekaniske værksted, opr. 1870, og Kragerøens skibsværft, opr. 1820, begge
ligeoverfor Vestre Fredrikstad, Kød, n., 18,is, flere brug, Køds dampsag (opr. 1875).
Paa en holme i Østerelven ligger fortet Huth, saa kaldet efter den bekjendte
general Wilhelm v. Huth, der var i dansk-norsk tjeneste 1771—1806; Enhus
(Inhiisar), 23,i6, 3 brug, hovedbruget 18,92, F ugle vi k (Fulavik), 17,67, et brug,
195 indb., Lunde, 7 brug, Holme, 6 brug, Troldalen, en liden husklynge.
Kragerøen havde i 1875: 1 384 beboere, af hvilke en stor del henhøre til
Fredrikstads forstadsbefolkniug.
Kjøkøen, 2,is, 10 smaabrug, Arisholmen, lodsstation, stoppehavn.
Kragerøen havde i 1814 nogle mindre befæstninger og frembyder af
naturen en meget stærk stilling. Ikke destomindre’ blev den uden sværdslag
opgivet ved Svenskernes angreb den 3 aug. 1814, hvilket var af afgjørende
betydning for Fredrikstads fald.
I nærheden af den gamle Glemminge kirke findes et par helleristninger,
og fra Glemminge gaard ere flere mindre gravfund fra den ældre jernalder
komne ind til Universitetets samlinger.
Paa Kragerøen fandtes paa et ikke nærmere opgivet sted i 1880 en del
1) Jfr. Jens Nilsson, s. 550.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
