Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sølvmynter fra tiden omkring aar 1000 og en rest af en sølvbarre Af dette
fund haves i Universitetets myntsamling 38 mynter af den engelske konge
Aethelred II. 1 uvis mynt samt en del fragmenter.
§ 42. Onsø herred.
121,u km8; 5 125 indb.
Herredet, som tidligere1) har været en ø (Odinsey), der tillige
omfattede en del af Raade herred, er nu en halvø, som mod n. er
landfast med nævnte herred og forresten omgives af Kjølbergelven og
Giommens Vesterelv i 0. samt af Kristianiafjorden i v. Et par gaarde
ligge paa Rolsøen, paa østsiden af Kjølbergelven. Herredet løber mod
s. ud i en spids; længden er fra n. mods. 18 km., den største bredde
fra 0. mod v. 13 km. Det falder sammen med præstegjeldet af samme
navn, der udgjør kun et sogn. Dets fastland udgjør 105,09 km* eller
med de paa Rolsøen liggende dele (4,95 km2) 110,or km2. Resten
er øer i Kristianiafjorden. De største af disse er Hankø (3,85 km2),
Rauø (2,93 km2), Engelsvikø (0,77 km2) og Skjælø (0,7i km2), alle
beboede, samt de to ubeboede øgrupper Søstrene (tils. 0,78 km2) og
Misingerne (0,28 km2). Ialt omfatte kystøerne et areal af 11,12
km2 og udgjør med holmer og skjær i antal omtrent 100.
Herredet hører til amtets lavland med en middelhøide af 30—40 m. Lavest
ere strækningerne i n. og i det indre samt langs Kjølbergelven, og herfra
høiner landet sig mod s. og v. udover til kysten, der for det meste er
fjeldkyst; dog ligger herredets høieste punkt, Rads fjeldet (116 m.), i et
aasparti i n.ø. paa grænsen af Raade herred. Fra den sydligste odde,
Torgauten eller Strømtangen, til Smaugstangen i n. for Hankø er
kysten stærkt udtunget, og her skyder den smale Ellingaardskile sig
fra Hankøsundet dybt ind i landet. De udenfor liggende holmer og
skjær kaldes Hankøskj ærene.
Bergarten er overalt, hvor fjeldet kommer i dagen, gammel granit.
Herfra maa dog undtages den temmelig langt ude i Kristianiafjorden liggende
ørække, Rauø, Misingerne, Struten og Søstrene, som ere porfyrdannelser.
Overlaget er ler med tildels sidlændt, men frugtbar jord.
I modsætning til herrederne omkring Singlefjorden er havet udenfor
Onsø dybt (jfr. s. 19); der findes gode havne og gode ankerpladse ved Skjælø,
i og omkring Hankøsundet, ved Slevik samt paa Fredrikstadleret. — Af elve
er ingen at nævne uden den til Giommen hørende Kjølbergelv, mellem
Skin-nerfloet og Græsvikfloet, samt Vesterelven.
Ferskvande findes saagodlsom ikke, og selv det største,
Kjenne-tjernet, er ganske ubetydeligt. Kjølbergelven viser tegn til efterhaanden
at ville gro igjen, saaledes som tidligere en til Kraakstadfj orden fra
Skinner-floet gaaende arm har gjort, jfr. s. 17.
Herredet hører til de bedre befolkede dele af amtet, og har 42,3
indb. pr. km2. Det har et forstadmæssigt bebygget sted, Græsvik,
(se nedenfor), for øvrigt findes den tætteste bebyggelse i strøget omkring
Ellingaardskilen og forbi kirken indtil Kjølbergelven samt langs denne.
I n. er et svagere beboet strøg, og den sydlige, af lave fjeldknatter
opfyldte del er ligeledes mindre opdyrket som ogsaa i det liele taget
l) Endnu i beg. af det 16. aarh. kaldes Onsø en ø og regnes for den »besynderligste’1 a
de mange øer paa »Oslofjordens« østside, se Peder Claussøn’s Norges Beskrivelse
Samlede Skrifter udg. af G. Storm, s. 277.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
