Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en afdeling over Rødenes. I krigen 1808 blev en stor del af dette herred,
saavelsom af nabosognet Ødemark, ifølge Kristian Augusts rapport
»aldeles ruineret«.
§ 49. Eidsberg herred.
229,85 km2; 5 446 iudb.
Herredet ligger i u. for Rakkestad li. og ligesom dette paa
østsiden af Giommen. Det har en firkantet form med en største længde
af 20 km. fra ø. mod v. og en bredde af 13 til 15 km. fran. mod s.
Det grænser mod s. til Rakkestad, mod ø. til Rødenes, mod n. til
Trøg-stad og mod v. til Askim og Skiptvet, fra hvilket sidste herred det
adskilles ved Giommen. Det falder sammen med præstegjeldet, der
be-staar af Eidsberg (udt. Essberg) hovedsogn i v. samt Tr ømbor g
(Treginsborg) og Hærland (Hærulandir) annexsogne i ø.
-’’SoHovedsognet er, med undtagelse af enkelte aasrygge i den sydlige del,
fladt og aabent og bestaar af lersletter, i hvilke elve og bække have gjort
dybe indskjæringer, ligesom der ogsaa er svære lerfald paa flere steder langs
Giommen. Af annexerne er Hærland ligeledes aabent i sin ydre vestlige del.
Længere inde danner det et bredt dalføre, Hærlandsdalen, heltovermod
Rødenes og med aaser paa begge sider. Ogsaa Trømborg er aabent i den
vestlige halvdel, i den østlige derimod ubebygget aasland. De sydlige aaser
slutte sig til aaserne i Rakkestad, Aremark og Rødenes, og her findes
herredets høieste punkter, Jonsvashøgda (311 m.) samt lidt længere nordlig
He koil en (-295 m.), den sidste med en storartet udsigt over
Hærlandsdalen og nabobygderne samt helt op til forbi Kongs vinger og langt ind i
Sverige. De nordlige aaser høre til Opskots aasparti i Trøgstad. Herredets
middelhøide er omtr. 160 m.; dette antages ogsaa at være
gjennemsnitshøi-den for de beboede dele af de to annexsogne, hvorimod hovedsognets gaarde
for det meste ligge i en høide af kun 80—90 m., saa at middelhøiden for
det hele herreds bebyggelse bliver 120—130 m.
Bergarten er grundfjeld med overliggende lerafleiringer paa de aabne
steder, derover paa flere steder sandterrasser og moræner, samt skjælbanker.
Ved den forhenværende kapellangaard Ramstad findes en svovlkisaare.
’■ ..(.Hovedsognets og Hærlands vandløb gaa til Eidsbergelven (ogsaa kaldet
Narvestad- eller Lekumelven), Trømborgs til Rakkestadelven, og herredet
hører i sin helhed til Giommens nedslagsfelt. Af ferskvande findes i
herredets vestlige del ingen af betydning. Aaserne ere derimod fulde af myrer
og smaavande; af disse er de sammenhængende Skinnerud- og
Lunde-bv tjern det største (0,68 km2). Ialt findes 8 tjern paa over 0,i km2 og
i det hele 70 tjern med et areal af 3,20 km2. Giommen, der berører herredet
i en længde af 10 km., dækker derhos et areal af 3,is km2.
Herredet hører i hovedsognet og de vestlige dele af annexerne til
de tættere bebyggede dele af amtet. I 0. danner Hærlandsdalen et
temmelig bredt bebygget strøg, hvorhos der ogsaa mellem nordaaserne
findes enkelte grender, medens det sydlige aasland er saagodtsom ubeboet.
Da aaserne i dette herred indtage et forholdsvis mindre rum end i
Rakkestad, er ogsaa den relative folkemængde større og beløber sig til
23,8 mennesker pr. km2. Herredet har fem fjerdinger, nemlig i
hovedsognet Kirke- og Mysenfjerdingen i midten, Hoie- og Te
nol-f jerdingen i n., Ty- og Hensfj erdingen i s., desuden i
annexerne Tr øm bor g fj er di ngen og H o m s t v e t f j erdi n g e n i Hærland
annex, hvis øverste del kaldes Hærlandskroken1).
’) Jfr. Jens Nilssøn, s. 53.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
