Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i hovedsognet 463 paa 2 031 mk., i Degernes 273 paa 849 mk. og i Os 167
paa 676 mk. Af brug paa over 10 og paa mellem 5 og 10 mk. findes i
hovedsognet 53 og 85, i Degernes 14 og 43 samt i Os 17 og 25. Brugene ere
tildels, især i og ved aaspartierne, smaa og gaardene stærkt udstykkede.
Gudstjeneste holdes i Rakkestad hovedkirke hver og i
annexkir-kerne hver anden søndag og helligdag. I præstegjeldet er residerende
kapellani.
Herredet har 15 skolekredse med 11 lærere; skolehus findes paa Broen
i hovedsognet, for øvrigt benyttes leiede lokaler. Det hører til Eidsberg
lægedistrikt.
Rakkestads gamle navn er Skaun, der forekommer som bygdenavn flere
andre steder paa Østlandet og i Trøndelagen. Herredet dannede i
middelalderen en egen skibrede (Skaunar skipreiia). Foruden de nuværende tre
sognekirker var der i den katholske tid to andre, begge i det nuværende
hovedsogn, nemlig Gyrdinar k. paa Gjulem og Nykirke (Nyjakirkja), der
siges at ligge utan skogs, altsaa i det nuværende Ytterskogen.
Jordbruget har allerede fra ældre tid været drevet med kraft, og
Rakkestad er et af amtets kornrigeste landskaber, der avler mere end til
eget forbrug. Jorden er for det meste ganske frugtbar, sandblandet
lerjord, i Degernes magrere. Agerbruget gaar fremad. Som sædvanligt i
Smaalenene, er havren den fornemste sædart, derefter rug, som her
dyrkes i forholdsvis stor udstrækning, jfr. s. 73. Fædriften
er ligeledes i fremskridt og var allerede tidligere af betydning, idet
Rakkestads kvæg fra gammel tid har været auseet i nabobygderne
Der saaes nu næsten overalt græsfrø; rodfrugter dyrkes mindre. Af
sætre fandtes tidligere en del, men den egentlige sæterdrift er forlængst
ophørt. Havnegangene ere mindre gode og mellem aaserne myrlændte,
tildels i høi grad.—I herredet findes to meierier (Rakkestads og
Ytter-skogens). Til landbovæsenets fremme virker et sogneselskab.
B 1 ■
Parti fra Rakkestad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
