Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
østligst i herredet. Er ingen (Eiåareng, som det nu ogsaa af eieren
skrives), 21,06, har i længere tid været fogdernes bolig, men er privat eiendom,
Huset, med et lidet forsamlingshus for methodister, hvoraf der er nogle især
1 den tilgrænsende del af Trøgstad. Rud, n., s., 44,10, 5 brug, deraf Store R.
26,65, Lille R. 10,12, Føsk (i Fauski, alm. skr. Fusk), 29,52, 3 brug, de to
12,49 og 14,53, Eibakke, 8 brug, Sekkelstein, 21,os, 6 brug, Gudderud,
2 brug, Grøttvet (Grjåtpveit), n., 17,82, 3 brug, m. 12,70, n. 10,51,
Henstad (HeåinsstaMr), 22,87, 4 brug, det største 12,os, Massengen, 4 brug.
1 syd: Løken (udt. Løkje), n., s., v., 44,ss i mange brug, med
Askim jernbanestation, i hvis nærhed der har reist sig adskillige nye
bygninger, Moen, 6 brug, Auten (udt. Øtten), 4 brug, Jaer en, 6 brug,
Hon (i Hundi), 3 brug, Kampenes, 11,11, Galtebu, 10,34, Halstvet, 2
brug, Hauger, forhenv. præsteenkesæde, Torp, yt., 2 brug, Skjorten
(Skyrtin, udt. Sjørte), n., s., 41,77,4 brug, hovedbrugene 22,00 og 12,w, Salseng,
3 brug, Enger, s., 4 brug, Revaug, 5 brug, Gjellestad (Geilastaåir), 3
brug, Hov, 24,13, 7 brug, Gurud, 4 brug, Kvakestad, 22,74, 3 brug, det
største 15,63.
Langs Giommen: Vammeli, n., s., 24,20, 4 brug, Skjolden (Skjoldin,
udt. Skjølle), n., m., s., 55,95 i 9 brug, deraf S. s. 16,ss, S. n. 11,69, Oraug,
2 brug, 16,06 og 16,02, Svine kl e (udt. Svinhekle), 2 brug, Kikkelsrud
(Ketiulsruå, alm. skr. Kykkelsrud), 13,95, sag og møllebrug. Rud, øv., nd.,
27,26, 15 brug, Rom (Roar), 36,68, 9 brug, det største 12,29. I nærheden
ligger Romsaasen med en især mod Eidsberg fremragende beliggenhed,
skjønt den ikke hæver sig synderlig over de nærmeste gaarde. Paa den mod
Giommen vendende side var Roms nikkelværk, der dreves i aarene
1860—76, men nedlagdes paa grund af de slette konjunkturer for nikkelen.
Paa aasens høieste k olie var der endnu for 30 aar siden, da de blev
anvendte ved det nye veianlæg lige nedenunder, grundmure og andre levninger
af en bygdeborg; herfra iagttog folk fra nabolaget træfningen ved det
nærliggende
Langenes, 3 brug; her findes endnu levninger af den stærke skanse,
der var anlagt af de Norske i 1814 som brohoved for den over Giommen
kastede pontonbro, og hvor der den 9 august leveredes en heldig træfning,
der dog ikke hindrede Kristian Fredrik i straks efter at opgive stillingen
og overlade broen til strømmen. Træfningen benævnes oftest efter det ca.
1 km. ovenfor liggende, mere bekjendte Onstadsund, jfr. s. 27, hvor Karl XH
1 mai 1716, under sit tog fra Kristiania til Fredrikshald, gik over paa flaader,
næsten uden modstand eller tab. Over Onstadsund var der en livlig færdsel
indtil anlægget af Fossem{bro; færgestedet tilhørte Sundgaarden, der
tidligere var en ikke ubetydelig eiendom (over 3 dalers skyld) paa grund af
den sundtold, som dens eiere fra gammel tid havde ret til at hæve af de
fleste bygder i fogderiet, samt af enkelte i Akershus amt. Færgestedet er
nu nedlagt og sundtolden indløst i 1868. Onstad, 2 brug, Huer (Hudir),
2 brug; en bod paa den sidste gaard bærer fra 1814 mærker af geværkugler
fra den tværtover liggende skanse i Spydeberg.
Gui (Gruåin, alm. skr. Gudim), øv. og nd., 27,32, 8 brug, Tømt, 6 brug,
Solberg, 10 brug, Eik, 3 brug, det største 10,si, svært jordfald 1816,
Lier, n., s., 28,ss, 10 brug, deraf Rælingen, det nordligste i herredet.
Ogsaa i dette herred tilhøre de fleste oldsagfund stenalderen.
Paa Oraug stod i forrige aarhundrede en nu forlængst nedreven gammel
træbygning af meget svært tømjner paa to stokværk, hvoraf det øverste
sprang U/2 alen frem over det underste paa langsiden; det derved fremkomne
aabne rum var lukket med en svalgang. Underste stokværk var delt i to
rum, til hvilke fra svalgangen førte to døre lige ved siden af hinanden.
Øverste stokværk dannede kun et rum (uden tvivl et gammeldags »bur«).
Herredet led meget under norsk og svensk indkvartering i 1814.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
