Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96 LISTKIi OG MANDALS AMT.
efter fast takst hummeren med 1 skilling stykket, indtil amtmand
Povel .Juel forhøjede taksten til 2 skilling, saaledes som før omtalt.
Graasten, hvorpaa der er vanskelig tilgang i Holland,
hentedes fra. Norge. I begyndelsen har de formodentlig taget den
uden betaling, og i ethvert tilfælde ved man, at de en god stund
udførte sine saakaldte helle- eller fladstene» fra de yderste øer
langs kysten uden at erlægge told, men ved kgl. befaling af 19de
mai 1736 paalagdes der dem en lastetold ogsaa for graasten.
1 den senere del af det 18de aarhundrede ansloges indtægten af
graastenshandelen for kystboerne i Lister og Mandals amt til
2 600 rdlr.
Hollænderne kjøbte ogsaa færdigbyggede baade i mængde.
Disse byggedes især i Sogne mellem Mandal og Kristiansand.
Fra midten af det 18de aarhundrede blomstrede her denne
industri; man talte 30 til -10 saadanne baadbyggere alene i dette
ene sogn, af hvilke mange ingen anden næringsvei havde.
Skibs-joller, spidsbaade o. s. v. afsattes til hollænderne i Flekkerø,
Hellesund eller Udø.
Da forbindelsen med Holland ophørte, var det ogsaa forbi
med dette baadbyggeris gode dage, som før omtalt.
I Agdesidens havne var der mange hollandske skibe, paa
hvilke gutter og piger kunde komme ombord.
Udvandringen befordredes ved egnens naturbeskaffenhed, der
gjorde, at der var trangt hjemme.
Fra denne nordmændenes fart under hollandsk Hag stammer
en hel del af de benævnelser, som vore sjømænd bruger den
dag idag.
De fremmede ord eller benævnelser, som er kommet ind i
sjomændenes jargon, er dels af hollandsk, dels af plattysk og
dels vistnok af engelsk oprindelse, de fleste er dog hollandske.
Herom har I vav A/næs meddelt oplysninger.
Navnene paa enkelte dele af riggen: hals, stag. raa, ror er
norske og findes ogsaa i det gamle sprog; men eftersom riggen
bliver mere sammensat, kommer de fremmede navne.
Storsal er vistnok norsk, men de ovrige seil opover: rnersseil.
bramseil, bovenbramseil har hollandske navne; over disse igjen
kommer undertiden et seil med et engelsk navn: skyseil (udtales
paa engelsk). Ordene fok, klyver og mesan er ligeledes indført fra
hollandsk; det sidste er dog oprindelig italiensk. Saaledes er det
med de fleste andre ting, som hører skibet til: baugspryd, k/yverbom,
mers (egentlig et latinsk ord, indført gjennem hollandsk eller
nordtysk), saling, vant, bardun, vevling, dolbord, finkenet, tyskendæk, svaber,
ilveil, kabelgarn o. s. v. Af hollandsk luiwagen kommer luivang, i
norsk nu sædvanlig omgjort til løigang. Hollandsk (eller nordtysk :
det er ofte vanskeligt at skille mellem dem) er rank, lens, nau,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
