Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110 LISTKIi OG MANDALS AMT.
Ved verber, der bøies som kaste (svage verber), er endelsen
r beholdt i præsens i den sydøstlige del af amtet (kaster), men
faldt bort i den vestlige (kaste). Allerede Bjelland har kasta,
som «-maalene her i regelen har, men vestligst mangler r ogsaa
i kvstmaalene, f. eks. i Vanse kaste. En stor del af « maalene
har i saadanne verber som kaste ogsaa e til endelse i impf. og
pf. partic., saa disse heder som infinitiv, ligesaa vel som i
«maalene.
De verber, som bøies som tar/e, faa (stærke verber), har i
de østlige kystbygder ingen omlyd i præsens; nutid af at faa
heder faar, ikke fær. De stærke verber har i Lister endelsen e
i præsens; jeg finder heder eg fenne.
Sprogprøver. De følgende prover paa maalføret i Lister og
Mandals amt er hentede fra forskjellige sprogforskere og for
fattere. En hel del er fra Moltke Moes samlinger, dels
nedtegnede af Hans Ross, Ivar Aasen, Moltke Moe og flere, dels er de
komne fra provsten Fritzners optegnelser i Sophus Bugges samling
paa universitetsbibliotheket.
Fra «Folkesagn», samlede i Lister og Mandals amt af Joh. Th.
Storaker og 0. Fuglestvedt, er nogle af de sagn, som er skrevne
paa dialekt, benyttede. Derhos er endel prøver fra forskjellige
forfattere, og dr. Amund Larsen har bragt nogen enhed
tilveie i retskrivningen.
Aaseral er den bygd, hvor dialekten er bedst undersøgt, og
hvis maalfore har de ældste former. Mange prover herfra er
samlede af sprogforskeren Hans Boss.
Aaserals maal er dog ikke det for amtet mest karakteristiske,
men staar, som berørt, nærmere Setesdalens maal; imidlertid er
prøverne herfra de sikreste.
Sprogprøverne er ordnede saaledes, at de begynder øverst
i Mandalen i Aaseral og gaar sydover til byen Mandal; derefter
sprogprøver fra herreder øst for Mandalen, og saa Lister fogderis
dialekter.
Gyrehommen.
De va eigong gyræ kom stigans a de eina fjedde paa de
andra, aa daa ho kom paa Aaknesfjedde, skrei ho aa datt so ho
blei sitans. Aa so trykt’ ho jupt n i fjedde, liksum de ha vore
ei høysaata. Mæ de sama ho datt, spend’ ho ut mæ den eine
foten, aa gurma jor aa sann, so der blei ein store odde uti vatne,
aa der foten hadde vore, blei ein kil. Den holaa, ho trykt’ i
fjedde, kaddast Gyrehommen, aa ein kan, den dag i dag æ, sjaa,
at ho heve sukkje n’i alte unne hennann, so der paa kver le æ
lægd ette armann. (Aaseral.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
