Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41)2
LISTER ()(i MANDALS AMT
Guro er Gudrun Gjukesdatter, som hører til sagnkredsen om
Volsungerne.
Da en mand i Guland en dag red efter veien, traf han en
kvinde, som vilde ride med ham. Men han forstod, hvem det
var, og sagde til hende: «Løft op rova di, Guri Gunnarsdotter,
før du taler med en ærlig mand!» Da forsvandt hun.
Naar aaskereien kom til Skoiland i Øislebo, red den med
musik og dundren. «Hun selv» saa oventil ud som et almindeligt
menneske og skal være* en bortkommen brud. Hun red paa en
brun hest.
I Vennesla kom aaskereien ofte til gaarden Kvarstein. Man
kunde høre den gaa ind i forstuen og op paa loftet for at hente
sadlen. Engang tog den sadlen i forstuen og gik saa til stalden
og vilde tage hesten; men der var hængt staal over denne, og
derfor kunde hun ikke faa den. Men husbonden havde glemt at
hænge staal over en buk; den tog aaskereien til ridehest. Man
havde ogsaa glemt at hænge staal over stuedoren; aaskereien gik
derfor lige ind i stuen og tog bondens ældste datter med sig.
Der var ikke is paa elven; men alligevel kjørte hun lige opefter
samme, endog opad de store fosser, hvor vandet ikke gik høiere
end over kloverne paa bukken. Det var sidste gang aaskereien
var paa Kvarstein.
Ogsaa i dette sagn synes aaskereien at være tænkt som en
enkelt kvindesperson.
Før kom «julegjeida» hvert aar straks før jul til en heller
paa Fedjesdal, som kaldtes Smiehelleren. Der ventede den paa at
faa julegrød og øl. Naar den ikke flk øl, lurede den sig ned i
kjælderen, drak op øllet og lod sit vand i øltønden, forat det ikke
skulde mærkes.
Julegjeida staar i forbindelse med julesveinarne og de
overnaturlige væseners ridt ved juletider. (Se beskrivelsen af Nordre
Bergenhus amt, bind I, pag. (i55.) En eller flere af julesveinarne
optræder helst i dyreham, især som gjet eller buk.
Sagn om drikkehorn, som er kommet fra haugefolk, er mange.
Imehornet er kaldt efter gaarden Ime ved’Mandal, hvor to brødre
sad og drak i julen. Den ene af dem paatog sig at ride rundt
en haug der og raabe efter tunskaal. Da han red rundt tredje
gang, aabnede haugen sig, og der blev rakt ham et fyldt horn.
Der blev raabt, at han skulde ride ind paa en bygager i
nærheden. Han gjorde det, og hornet blev kastet efter ham. Nogle
draaber traf hesten paa lænderne, og kjødet faldt af lige til
benet. Hornet blev liggende paa bygageren, og derfor kunde
hang-troldet ikke faa det tilbage. Det opbevaredes længe paa Ime, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
