Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
464
LISTER OC. MANDALS AMT.
Xissen omtales ofte, skjønt den i denne navneform, som egent
lig er en forkortelse af Nicolaus, ikke horer oprindelig hjemme
hos os, hvor navnet er tomtegubben, gubben, garsvord eller vord
og flere.
Ved gaarden Hammer i Gyland er der et skjær, hvorpaa
man hver juleaften satte ud et fad velling eller grod med en
smørklump i til nissen. En juleaften tog de et stort fad, lagde
en smørklump paa bunden og «rantiede lidt velling over, saa
smørret ikke saaes; fadet blev sat ud paa skjæret med saa mange
skeer, som man kunde opdrive.
Der kom en liden graahaaret mand, som saa i fadet og sagde:
Eg æ saa gamal,
som Hangelands hamar
aa Skraastad fjell,
aa saa graa
som Espelands ljaa,
men aller lie eg set saa stort eit fad,
aa saa lide mad,
aa saa mange skjeie for.
Paa Ytre Eigeland i Kvinesdal var en nisse, som fik saa lidet
mad, at han sultede. Nissen blev sint, tog stabburet paa ryggen
og vilde bære det op til Kleivan. Da den kom ti! det sted, som
endnu kaldes «Knebrod , dat nissen i knæ, og der blev buret
staaende. Da sa Nissen : Surt saub (kjernemelk) aa brænt bro
fædle ein mann i kne.»
En mand paa Birkeland i Bakke gik en juleaften ud i fjoset,
og da flk han se, at nissen og tussen rog sammen i et smug og
sloges. Da slagsmaalet var forbi, og nissen blev manden var,
sagde han: «Ho, ho! saag du, kor me toges?>
Hellige træer, tuntræer, vettetræer er træer, til hvilke der knytter
sig forestillinger af urgammel ælde og forekommer paa mange
steder, og disse forestillinger staar atter i forbindelse med de
hellige hauge.
Egentlig ligger vel fra først af den forestilling ti! grund, at
ættens grundlægger er til huse i haugen, og hans opholdssted er
helligt. Dette forklarer og, at der bæres’mad og drikke ud paa
haugen. Troen paa hellige hauge er levninger efter en oprindelig
kultus af de afdøde forfædre, langt ældre end kristendommens
indførelse i landet. Den i haugen boende, som i Telemarken
kaldes haugebonden, er stamfaderen, der beskytter gaarden, og
til hvem man til visse høitider ofrer ol og andre gode ting.
f en mystisk forbindelse med haugen og den i haugen
boende staar de paa haugen voksende træer, hvilke ikke kan hugges
eller kvistes, uden at der times en en ulykke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
