Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forhistorie.
593
ogsaa for en sammenhæng, om der end er grunde, som synes at
vise, at man maa tage ogsaa herderne med.
Den nævnte færøiske sprogforsker Jakobsen bemærker i sin
bog Det norrøne sprog paa Shetland», at det særlig er det
sydvestlige Norge (Agder), som er hjemstedet for de ord, shetlandsk
har tilfælles med norsk, og i en liste over shetlandske ord
fremhæver professor 8. Bugge særlig Lister og Mandals amt.
Sproget paa Shetlandsøerne, saaledes som man har lært det
at kjende i Hil dinakvadet, er efter professor il 1. Hægstad mest
beslægtet med maalføret i Stavanger amt og Lister og Mandals amt.
Vokalerne adskiller det tydelig fra dialekterne i Nedenes og
konsonanterne ligesaa tydelig fra maalforet nordenfor Ryfylke.
Orknomaalet har været meget ligt Shetlandsmaalet efter den
prove, som er levnet i «Fadervor?, og efter et diplom, man har
fra Orknøerne.
Shetlandsøerne, der ligesom Færøerne og Island bebyggedes
fra Norge, blev i 1469 sammen med Orknøerne af Kristian I
pantsat til Skotland for hans datter Margrethes medgift.
De blev imidlertid aldrig indløste. Allerede tidlig i det 17de
aarhundrede var den skotlandske paavirkning i sproget stærk, og
det gamle sprog forvandledes i lobet af det 17de aarhundrede, og
forvanskningen tog fart i det 18de aarhundrede. Befolkningen
paa Shetland kalder sit gamle sprog Korn, en forkortelse af
Korræna, eller de kalder det ogsaa Korse. Skjønt dette sprog som
talesprog nu er forsvundet fra Shetlandsøerne, er der levnet flere
tusen ord fra samme i disse øers dialekter. De nordlige øer
Unst, Yell og Fetlar har bevaret mest af det gamle ordforraad,
og endnu i 1894 fandtes efter Jakobsen folk paa Foula, som
kunde gjentage sætninger i Norn.
Omkring 1700 eller i begyndelsen af det 18de aarhundrede
levede endnu mange kvad paa det gamle sprog paa befolkningens
læber og blev almindelig afsungne til dans, saaledes som endnu
er skik paa Færøerne.
Om de visestumper, rim og ramser, gaader og ordsprog, som
Jakobsen endnu kunde indsamle, bemærker han, at størstedelen er
saa forvansket, at de neppe eller kun vanskelig lader sig restituere.
Han meddeler folgende gaade fra Unst, hvilken han restituerer:
Føre henge, føre genge
føre stael epo sko
twa vistre vegebi
and en eomes ate drilandi.
Den oprindelige form har sandsynligvis været:
Fjorir hanga, fjorir ganga,
fjiirir standa upp a sky
38 — Lister og Mandals amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
