Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forhistorie.
609
Det synes da rimeligt at antage, at horder temmelig tidlig
har koloniseret Shetlandsøerne, og at ryger og egder har deltaget
i denne kolonisation, eller at de er komne til senere.
Amtets historie før Harald haarfagre. Lister og Mandals amt
udgjorde, som for omtalt, en del af Egöafylki eller Agdir. Det
egentlige Agöir var kyststrækningerne og deltes i Austr-Agöir, det
nuværende Nedenes fogderi, og Vestr- eller Nordr-Agöir, som
nærmest svarede til det nuværende Lister og Mandals amt.
Da disse to amter, Nedenes amt og Lister og Mandals amt,
ofte benævntes med et fælles navn Agbir, bliver det i denne
oversigt over amtets historie undertiden usikkert, om begivenhederne
har fundet sted netop i dette amt eller i Nedenes amt.
Beboerne af AgiMr kaldtes eg^ir, hvilket navn er afledet af
Agc^ir, og endnu kakler telemarkingerne sine naboer i
Raabygde-laget og Nedenes og Mandal fogderier for egder.
P. Munch mener, at Agder er befolket af ryger, ruger
eller roger eller har faaet sin befolkning fra Rogaland.
Han anforer, at uagtet Agder i den historisk kjendte tid
dannede et eget fylke, finder man dog ogsaa her spor af rygerne,
idet Agders yderste grændsepunkt mod Viken ved kysten, det
nuværende grændsepunkt mellem Nedenes amt og Bratsberg amt,
i fordums dage kaldtes Rygjarhit, videre at Agder gjennem hele
middelalderen baade i verdslig og geistlig henseende hørte til det
vestlige Norge eller Gnlathingets distrikt.
Han mener, at det vestlige Telemarken og hele kysten lige
til Rygjarbit, saavelsom de indre distrikter, i den ældste tid
tilsammen kaldtes rygernes eller rugernes land. Navnet Agder
synes nemlig, efter P. .1. Munch, oprindelig kun at betegne et
kystdistrikt; og saameget er under alle omstændigheder vist, at
navnet paa dets beboere, egder, ikke ligesom ryger, ramner og
andre er et af beboelsesstedets navn uafhængigt folkenavn, men
ligefrem udledet deraf, hvorfor det ogsaa er nødvendigt at antage,
at de forinden bosættelsen havde et andet navn.
P. A. Munch antager, at navnet Agöir forekommer ogsaa i
Ag^anes, Agdenes ved indløbet til Trondhjemsfjorden. O. Rygh
siger, at det ligger nær at antage, at forsto led i Agfianes er
genitiv af Agöir, men om betydningen af denne stamme kan han
intet oplyse.
I talrige gamle norske stedsnavne har O. Rygh paavist minder
om guderne og deres dyrkelse, dels derved, at stederne betegnes
som hellige, dels som sæder for hedensk gudsdyrkelse, som viede
til en eller anden gud, tilhørende et af hans templer.
Gaarde af navnet Hov, i gammel form Hof, har ofte sit
navn deraf, at templer i hedensk tid har ligget paa deres grund.
30 — Lister og Mandals amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
