Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tlOO LISTER OG MANUALS AMT.
rettroende præsters kirker og krævede at nyde det til disse af
rettroende forfædre skjænkede gods og tiende.
De lutherske præster, der betragtede den katholske lære og
ceremonier som afguderi, kalder derfor bønderne præstehadere .
Peder Clausson har vistnok med mere ret søgt forklaringen
deri, at den gamle katholske surdeig sidder endnu i dem». Da
de religiøse spørgsmaal her forenede sig med den sædvanlige
ulyst til skatter og afgifter, er det naturligt, at bønderne kun
tvungen og vrangvillig betalte sin tiende.
Vaaren 1602 blev der for Agdesiden gjennemført en
administrativ forandring, idet Lister len forenedes med Mandal, Nedenes
og Raabygdelaget til et len (Agdesiden), og den geistlige befaling
her blev nu fra lensherren paa Bergenhus overfort til lensherren
i Nedenes.
Dette skede derved, at Peder Grubbe til Aalstrup, som siden
1597 var forlenet med Nedenes og Mandal len, nu ogsaa fik
Lister.
Den mærkeligste mand fra hin tid og fra denne egn af
landet er Peder Claussøn Friis, som blev født i Egersund 1545 og
dode 15de oktober 1614 som præst i Undal og provst i Lister
len; lian er mest kjendt som oversætter af Snorre, men var
foruden sprogmand og historiker ogsaa topograf og naturhistoriker.
I det 15de og 16de aarhundrede blev det danske sprog
udbredt i Norge i byerne og i de høiere stænder, og man forstod
ikke længer de gamle boger paa oldnorsk og islandsk, som derhos
var skrevne med gammel skrift.
Efter reformationen vilde man lære landets historie at kjende
cg forsøgte at oversætte de gamle skindbøger i skriftsproget, som
nu var dansk med norske ord og vendinger.
Mattis Størssøn, i 1533 lagmand paa Agdesiden, hvor han
horte hjemme, fra 1540 «Bergens og Gulathings lagmand», død
28de mai 1569 i Bergen, forstod oldnorsk og benyttede skind
bøgerne Kringla og Codex Frisianus til et fuldstændigt udtog af
kongesagaerne indtil Haakon Haakonssøns død; han kaldte sin
bog «Den norske Krønike om de fremfarne Konger, Herrer og
Fyrster som haffue veldeligen regieret oc styret Norriges Kige,
vddragen af den gamle Norske paa Danske». Bogen er skrevet
efter 1552, men før 1567. En afskrift blev 1594 trykt ved den
danske historiker Arild Huitfeldt med følgende titel: -Norske
Kongers Krønicke og bedrifft, indtil vuge Kong Haagens tid, som
døde Anno Domini 1263, vdset aff gammel Norske paa Danske».
Peder Claussøn Friis havde gaaet i lærd skole i Stavanger og
blev 1566 sin fars eftermand som præst i Undal, kort efter
provst i Lister len, siden ogsaa kannik og archidiakon i Stavanger.
Han lærte oldnorsk af lagmanden paa Agdesiden Jon Simonsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
