Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
o XI. Stavanger amt.
Herfra sænker landet sig svagt udover mod SY, og den store af
Hylsfjorden og Jøsenfjorden dannede halvø bestaar forstørstedelen af
en temmelig høitliggende, myrlændt fjeldmark. Af fjeldtoppe kan i
dette strøg merkes Snenuten (1606 m.) i SØ og Napen (1349 in.)
i S for Suledalsvandet, Vinjenuten (1092 m.) paa sydsiden af
Hylsfjorden, Natlandsnuten (957 m.) i grænsen mellem Suledal og Jelse
samt Gunlanuten (835 m.) paa Jøsenesset. Kun to dalfører har
her skaaret sig noget dybere lied i fjeldmassen, nemlig
Suledals-laagens dal, en efter vestlandske forhold temmelig aaben og bred
forsænkning, som fra Suledalsvandets nedre ende fører i en længde
af omtrent 20 km. ud til Sandsfjorden, samt Ulladalen med dens
fortsættelse Yalleelvens dalføre, der munder ud paa nordsiden af den
vilde og farlige Jøsenfjord. Den vestligste, mod Vindefjorden
stødende del af det her beskrevne fjeldparti danner en egen af
Sands-fjorden afskaaret halvø, som kun ved det smale Ropeid er
sammenhængende med det nordligste afsnit af Ryfylkes høiland, og paa
hvilken Grytenuten hæver sig til 850 m.
c) Det næste parti af amtets høiland dannes af den store
halvø, der begrænses af Jøsenfjorden i N og Lysefjorden i S, og
omfatter den sydlige del af Hjelmeland, Fister herreds fastland, hele
Aardal og Strand samt den nordlige del af Fossan. Ogsaa denne
fjeldmark har i sin østlige til amtsgrændsen stødende del høider,
hvor sneen i kolde sommere kan blive overliggende, f. eks. det steile
Blaafjeld i 0 for Jøsenfjordens bund. Forøvrigt maa her navnlig
fremhæves Lysekammenes vilde og forrevne tinder, blandt hvilke
nordre Lysekammen straks i NØ for Lysefjordens bund stiger op til
1324 m. o. li.; endvidere Brenneknuden (1150 in) i Hjelmeland,
Løvaasen (515 m.) i Fister, Reinafjeld (806 ni.) i Strand og
Fole-sprangnuden (1051 ni.) i Fossan. Baade mod Jøsenfjorden og mod
Lysefjorden falder landet af i overordentlig steile skraaninger,
medens det mod V, ialfald tildels, har en lavere og for opdyrkning og
bebyggelse skikket kystrand. Efter hele sin længde fra 0 til V er
halvøen gjennemskaaret af tvende, hinanden under en skjæv vinkel
krydsende sænkninger, der begge begynder i 0 ved amtsgrænsen og
munder ud mod Boknfjorden i V. Den ene af disse er Storaaens
dalføre eller den egentlige Aardal, som næst Suledal er Ryfylkes
betydeligste dalføre; dets hovedretning er omtrent ret fra 0—V, og
det har fra amtsgrænsen til Aardalsfjordens bund en længde af
45 km. Aardalen overskjæres paaskraa af et andet dalføre, som
parallelt med Jøsenfjorden og Lysefjorden stryger fra NØ—SV. Den
øvre del af denne bjergrevne udfyldes paa en lang strækning af det
betydelige Øvre Tysdalsvand, der har afløb til’ Storaaen, fra hvilken
det kun ved en smal bakkeryg er adskilt, medens sænkningens nedre
(vestre) del hovedsagelig optages af Nedre Tysdalsvand og
Bjøreims-vand, fra hvilke Tauelven gaar mod SV forbi Strand kirke. Den
lier nævnte forsænkning er ogsaa forsaavidt merkelig, som den
danner den sydlige grænse for Ryfylkes skifere, idet denne formation,
der udgjør det faste fjeld paa Hardangervidden, i den øvre del af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
