Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naturlig beskaffenhed.
23
sand i Nærbø sogn. De løse stene, som overalt dækker overfladen,
hidrører for størstedelen fra fjeldene i Jæderens umiddelbare nærhed.
Langs stranden, sjeldnere i nogen afstand fra denne, træffer man
dog ogsaa hyppig blokke af siluriske etager, porfyrer og syeniter,
som tilhører fjeldene omkring Kristianiafjorden, og som derfor i eu
tjern fortid maa være bleven transporterede af isen den lange vei
rundt Lindesnes. I de samme afleininger forekommer ogsaa løse
stykker af flint og kridt, som for tiden ikke vides at optræde i fast
fjeld nærmere end i Jylland. Til de yngste dannelser paa Jæderen
hører torv, flyvesand og infusoriejord (kiselguhr). Den sidste
forekommer fleresteds under torven; tidligere er ganske betydelige
afleininger bleven fundne ved Figgja, og i den sidste tid skal der
være opdaget mægtige lag af stor renlied paa strækningen fra Ims
i Høie gjennem Svilandsvandet og Dybingen henimod Gandefjordens
bund.
Det er dog ikke blot i Jæderens dannelser, at istiden har
efterladt sit merke. Skuringsstriber efter is og knauser, tilrundede ved
isens afskuring, er almindelige saavel i Ryfylke som paa Egersunds
gabbrofelt; stribernes retning er sedvanlig fra NØ mod SV.
Moræner, afsatte ved enderne af gamle jøkler, iagttages foruden paa
Jæderen ogsaa i andre dele af amtet, saasom ved Haukelivandet og
ved Lysefjordens munding i Fossan, fleresteds i Aardal, fremdeles i
Vikedal, Bjerkreim, Egersund o. s. v. Flyttede blokke, efterladte
ved isens afsmeltning, ofte paa toppe og skraaninger i høist
paafaldende situationer, er særdeles hyppige og karakteristiske for
Dalenes gabbrofelt, og terrasser som merker efter gammel havbund
sees paa mange steder, navnlig ved elvenes udløb i de indre fjorde.
Det plogbare jordsmon afhænger væsentlig af de geologiske
dannelser og er derfor af meget, forskjelligartet beskaffenhed.
Jæderens bergløse flade med dens dybe afleininger af ler, sand og myr
frembyder idethele en god jordbund, paa hvilken kornavlingen er vis
og sikker. De dyrkbare vidder er af betydelig udstrækning, og de
hyppige niergellag saavelsom de rige skjælsandsleier, der findes ved
Ogne, Reve og andetsteds, yder et fortrinligt jordforbedringsmiddel.
Imidlertid er jorden ikke altid saa ganske let og billig at dyrke,
dels fordi der ofte vrimler af sten saavel paa overfladen som under
jordskorpen, dels fordi den mangesteds kræver sterk gjødning og
grundig bearbeidning for at give rige afgrøder. Derfor ser man
ogsaa, at Jæderens udmarker i sin naturlige tilstand almindeligvis
har en liden produktionsevne og kun afgiver meget middelmaadige
havnegange. Den østlige del af Høiland, Time og Ogne danner
overgangen til Dalene, hvis talrige, af vande eller myrstrækninger
opfyldte, smaadale kun frembyder indskrænkede arealer af dyrkbar
nu.rk og et lidet frugtbart, af grus, sand eller torvjord bestaaende,
jordsmon. Derimod er havnegangene, ornend i flere bygder tarvelige
nok, dog ulige bedre end paa Jæderen; navnlig gjælder dette
gabbro-feltet, hvis overlegenhed i saa henseende over grundfjeldet bl. a.
viser sig meget paatagelig i Heskestaddalen, hvor de to bergarter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
