Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
XI. Stavanger amt.
steder sammen. I modsætning til dette distrikt har Ryfylkes øer
ialmindelighed en for opdyrkning skikket jordbund. Vistnok er det
løse dække i regelen af ringe dybde, da berget, hvor det ikke
ligger i dagen, ialfald findes nær under overfladen, men jordsmonnet
synes for en stor del at stamme fra den forvitrede skifer, bestaar
af ler opblandet med skifergrus og er derfor ganske frugtbart. Dog
Andes ogsaa paa flere steder jordansamlinger og banker, der lidet
eller intet har med skiferen at bestille, saaledes navnlig de
umaadelige af havet opskyllede skjælsandsmasser i Aakre og Ferkinstad sogne
paa Karmøens vestside samt lag af havler med mergel paa østsiden af
samme 0, nordenfor Kopervik. Havnegangene er paa de ytre øer
tarvelige, paa de indre derimod af ganske god beskaffenhed, men
temmelig indskrænkede i henseende til udstrækning. De samme
forhold som paa øerne gjenflnder man ogsaa i enkelte partier af det til
Boknfjorden eller dens arme nærmest stødende fastland, hvor skiferen
er den raadende bergart, navnlig paa Karmsundets østre side, i
Skjoldefjordens ytre omgivelser, dele af Nerstrand og Strand samt
endelig i omegnen af Stavanger, specielt paa Tungeneset, der
idethele mere ligner øernes dannelser end Jæderen. Hele den øvrige,
med hensyn til udstrækning langt overveiende del af Ryfylkes
fastland har derimod særdeles indskrænkede arealer af dyrkbar mark og
staar i henseende til frugtbar jordbund meget tilbage for øerne. Paa
de forholdsvis faa steder, hvor større jordansamlinger er oplagte,
bestaar disse af tilførte masser af grus og sand, der i regelen giver
en tør og skarp madjord, og selv leret er, hvor det Andes, af
mindre god beskaffenhed end paa Jæderen. Dog gives enkelte mindre,
men ganske frugtbare lerpartier, saasom paa Jøseneset, omkring
Jelsegaardene og paa Hebneset. Fjeldbeiterne er i regelen af
betydelig udstrækning; hvor de hviler paa skifer, eller denne Andes i
nærheden, som f. eks. i Aabødalen og Slettedalen i Saude samt i flere
af Suledals sæterdale, er græsveksten rig og kraftig, men de
udstrakte granitflader, der danner de indre dele af Hjelmeland,
Aar-dal, Strand og Fossan, har gjennemgaaende et tarveligt plantedække.
Klima. Til oplysning om de klimatiske forhold hidsættes
omstaaende tabel, der viser den maanedlige middeltemperatur (i Celsius
grader) og nedbørshøide (i millimeter) for endel stationer, blandt hvilke
amtets kystrand repræsenteres af Skudenes mod N og Lister fyrstation
mod S, og indlandets høiere liggende strøg af Valle i Sætersdalen.
For sammenligningens skyld er derhos tilføiet de tilsvarende
observationer for Kristiania.
Den aarlige middeltemperatur i amtets kystbygder, ca. 7 0 C.,
er høiere end noget andetsteds i Norge. Denne overlegenhed falder
imidlertid hovedsagelig paa aarets vinterside, idet disse egne har et
udpræget havklima med mild og ustadig vinter, men forholdsvis kjølig sommer.
Vinteren er, omend raa og lidet behagelig, dog sjelden saa streng,
at der fryser synderlig tæle i jorden, og de større vande, som f. eks.
Lundevandet, lægges ikke ofte til med is. Heller ikke bliver sneen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
