Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naturlig beskaffenhed.
25
Middeltemperatur. Nedbørshøide.
Skuflenes. Lister. Valle. Kristiania. Skudenes. Kristiania
Januar . . . . 1,4 0,4 -i-4,8 102 42
Februar .... 0,9 -7-0,* ~ 4,9 -j- 4,9 78 25
Marts . , . . • 1,6 1,0 -f-3.0 -i- 1,6 73 27
April..... 4.7 4,3 2,4 3,8 49 32
Mai...... 8,3 8,7 1,4 9,8 51 46
Juni..... 11,9 12,i 12.3 14,7 58 70
Juli...... 13,7 14,4 14,0 16,6 81 84
August .... 14.! 14,7 13,3 15,4 117 95
September . . 12,1 12,o 9,4 11, a 125 83
Oktober . . . 8.3 7,9 3,7 5,3 137 83
November . . 4,2 3,7 -i- l,o -^0,2 118 53
December . . 2,3 1,4 -i-3,o -7- 3,9 102 34
Hele aaret . . 7,0 6.8 3,8 5.1 1091 674
liggende længe ad gangen, da den dels blæser bort, dels hurtig
op-tines paa den ufrosne jord. De laveste temperaturer, der i de sidste 20
aar har været observerede paa de meteorologiske stationer, er -f 14,2°
paa Skudenes og -5- 10,8° paa Utsire, men dette minimum naaes
kun i de færreste vintere. Da det somoftest blæser, er imidlertid en
saadan kuldegrad næsten utaalelig. Vaaren begynder tidligere end
paa Østlandet, og ikke sjelden kan man harve jorden allerede i
slutningen af marts. Derimod varer det længe, inden der kommer nogen
egentlig sommervarme i luften; baade i juni og juli har Skudenes
næsten 3 ° lavere middeltemperatur end Kristiania. Vekstudviklingen
gaar derfor sent og tager sjelden nogen fart før langt ud i juli
maaned. Til gjengjæld er høsten mild og lang nok til at bringe
grøden til modenhed, ligesom man i regelen ikke er udsat for, at
jordarbeiderne tidlig afbrydes ved frost. Alt dette gjælder dog, som
sagt, nærmest kysten, altsaa Jæderen, de ytre øer og den
nordvestlige del af Ryfylkes fastland. Allerede en mils vei ind fra havet
merkes ikke liden forskjel, og de indre herreder baade i Ryfylke
og Dalene har et klima, der mere nærmer sig til de egentlige
op-landshygders, med varmere sommere samt længere og koldere vintere.
Her falder ogsaa sneen i større mængde og bliver længere liggende
— fremfor alle regnes Saude som en »snefast« bygd —, ligesom her
paa enkelte steder findes smaa bygdelag, hvor tidlig nattefrost kan
gjøre kornavlingen mislig. I regelen er dog havet nært nok til at
gjøre vinteren mildere og bringe tidligere vaar end i de indre
bygder paa Østlandet. — Med hensyn til vindforholdene er klimatet
i de aabne kystegne vindigt og stormfuldt, næsten mere end i de
fleste andre sødistrikter, og antallet af stille dage er lidet. De
hyppigste vinde følger nogenlunde kystens retning og blæser om vinteren
med landet tilhøire og lidt ud fra dette, altsaa efter kystens bøining
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
