Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Næringsveie.
49.
hønseavlen af ikke liden betydning i enkelte distrikter, navnlig
Jæderen og enkelte af øerne, hvorfra der sælges et stort antal eg
saavel til amtets byer som til Bergen og østlandet. — I samtlige
amtets bygder giver fædriften et større eller mindre overskud
tilsalg. Hesteavlen er allerede ovenfor berørt. Flere bygder har
hovedsagelig lagt an paa at opdrætte levende storfæ Særlig
gjælder dette enselte herreder i Dalene og paa Eyfylkes fastland, som
Sogndal, Lund, Tysvær og Skjold, hvorfra der aarlig sælges et stort
antal kreaturer, dels til østlandet, dels til Stavanger og Jæderen.
I andre distrikter spiller melkeproduktionen en fremtrædende rolle,
særlig i nærheden af byerne og tildels i de bygder, hvor der findes
meierier. Af smør sælges adskilligt, mest fra de indre herreder,
men ikke nok til forsyning af byerne, som kjøber meget baade fra
Hardanger og udlandet. Fra de fleste herreder sælges et stort antal
levende faar; de opkjøbes om vaaren af kvæghandlere, drives derpaa
i heiebeite og føres om høsten videre østover. Tildels har der ogsaa
været eksporteret levende faar til England (i aarene 1882—86
gjen-nemsn. ca. 2500 stkr. aarlig), ligesom der i de senere aar sendes
ikke ubetydelige mængder faarekjød i fersk tilstand til
østlands-byerne. En vigtig salgsartikel er ogsaa uld, som, forsaavidt den
ikke gaar til amtets væverier, i regelen afhændes i form af
forskjellige slags husflidsprodukter.
Om kvægholdet i ældre tider er oplysning for aaret 1657
meddelt af dr. Y. Nielsen i Norsk Historisk Tidsskrift, 3die bind,
s. 385 o. flg. Det fremgaar heraf, at amtet paa den tid, skjønt det
stod meget tilbage for de østenfjeldske bygder, dog havde et i
forhold til folkemængden betydelig større kolloid end i vore dage. Det
samlede antal kjør var nemlig noget over 24,000, hvilket paa en
befolkning af 25,000 mennesker giver næsten 1 ko pr. indb., medens
forholdet i 1875, som ovenfor oplyst, alene var 6,73 pr. 1000 indb.
Derimod synes man i Stavanger amt for 200 aar siden ikke at have
havt megen brug for heste; thi af saadanne fandtes der ialt kun
913 eller en for hvert 27de menneske, mod en for hvert 9de individ
i 1875. Dette er saameget merkeligere, som landets hestehold i det
hele dengang var adskillig større end nu, og linder rimeligvis sin
forklaring deri, at søen for de fleste egne i dette distrikt frembød
det bekvemmeste kommunikationsmiddel. Ogsaa faareholdet spillede
dengang en beskeden rolle, idet amtet ikke havde mere end omtrent
17,200 faar, hvilket i sammenligning med indvaanertallet ikke er
mere end l/4 antallet nutildags. Af gjeder fandteä derimod 5638,
hvilket svarer til 226 pr. 1000 indb., altsaa lidt flere end i 1875,
men af svin kun 172.
Blandt offentlige foranstaltninger til landbrugets
fremme maa nævnes, at der gjennem en lang række af aar, fra
1862 af, for statens regning har været stationeret stamhjorde
af thelemarkskjør og clieviotfaar paa Utstein kloster, hvilke
imidlertid i den sidste tid er solgte til klosterets nuværende eier. Fra
1881 af har en af «Selskabet for Norges vel’s« meierimestere
Norges land og folk. XI. 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
