Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
XI. Stavanger amt.
liavt sin bopæl i amtet, og fra 14 okt. 1884 har samme
selskab-underholdt en meieriskole ved Sandnes meieri. Et
landhusholdningsselskab har bestaaet i over 100 aar og arbeidet med
vekslende held. Til dette selskab, som ved udgangen af 1885 talte
100 betalende medlemmer, har der sluttet sig mindre
landboforeninger i flere bygder, af hvilke dog, saavidt vides, nu alene foreningen
i Time er i virksomhed. Efter initiativ fra
landhusholdningsselskabets bestyrelse blev der i 1844 besluttet oprettet en landbrugsskole
for amtet, hvilken kom igang i februar 1846 paa gaarden Austraat
Høiland. Denne læreanstalt, som ifølge alle beretninger har stiftet
meget gavn og navnlig bidraget væsentligt til Jæderens fremgang,
vedblev paa samme sted og under samme bestyrer indtil 1 876, da
den efter amtsformandskabets beslutning blev nedlagt. Aaret efter
erhvervede amtet gaarden Tveit i Nerstrand, livor skolen paany blev
sat igang. Den underholdes med lige bidrag af staten og
amtskommunen. Der har ialt været afholdt 27 kurser med tilsammen 255
elever, hvoraf 249 fra Stavanger amt.
tSkovclriiiteii er idetheletaget, naar amtet sammenlignes
med andre landsdele, af overmaade liden betydning. Skjønt antagelig
omtrent */i af arealet ligger under trægrænsen, selv om denne ikke
sættes høiere end 627 m. (2000’), er neppe noget andet amt i
landet saa fattigt paa skov, Finmarken maaske undtaget. Af de
store skovniasser, som i en svunden tid dækkede størstedelen af
distriktet, staar nu klin ringe rester igjen, tilbagetrængte flere mile
fra den vestlige havkyst og ikke paa langt nær tilstrækkelige til at
tilfredsstille amtets behov af trævirke: store vidder, som før var
bevoksede, ligger som myr, lyngheder eller nøgen fjeldgrund. Amtets
samlede skovareal andrager, naar man medregner myrstrækninger og
træbare fjeldknauser i skoven og forøvrigt tæller alt, som Andes af
trævekst, paa indmark og udmark, selvsaaet og plantet, til 926 km2,
hvoraf 146 km2 falder paa Jæderen og Dalenes og 780 km2 paa
Ryfylke fogderi Tænker man sig derimod træbestanden
sammentrængt til, hvad man almindeligvis kalder velskjøttet skov baade i
henseende til tæthed og aldersklassernes fordeling, vilde den
antagelig rummes paa 3 norske kvadratmile eller 383 kiil2. Med hensyn
til amtets forskjellige dele gjælder det som regel, at skovbestanden
tiltager, efterhaanden som man fjerner sig fra havet. Ganske eller
ialfald saagodtsom afskovet er Jæderen og de vestlige strøg af
Dalene, de ytre øer, navnlig Boknøerne og Karmøen, tildels ogsaa
Rennesø og Finnø, samt endelig Ryfylkes fastland vestenfor
Førdes-fjorden. Østenfor dette strøg kommer et belte- af distrikter, som
halen mere eller mindre væsentlig del af. hvad de tiltrænger, især af
løvskov, eller som tildels endog kan regnes at være til nødtørft
selvhjulpne ogsaa med naaleskov. Aldeles selvhjulpet er intet
herred i Jæderen og Dalenes fogderi; bedst stillet er Lund, som vel
ikke har tilstrækkelig furuskov, men af løvskov endog noget tilsalgs.
Til den samme klasse af overgangsdistrikter hører Bjerkreim i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
