Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Næringsveie.
51
Dalene samt i Ryfylke fogderi Høie, Strand, Sjernerø, Nerstrand,
Vikedal, Skjold og Tysvær. Endnu noget bedre stillede er Fossan,
Aardal, Fister, Hjelmeland og Saude, hvor vel naaleskoven er knap,
men løvskoven overflødig. De tre endnu tilbagestaaende, indbyrdes
sammenhængende herreder i indre Ryfylke, nemlig .Telse, Suledal
og Sand, maa regnes til amtets egentlige skovbygder, en benævnelse,
der dog maa forstaaes relativt og med beskedne fordringer. I
forhold til arealet er det lille Jelse herred, som for mere end en
tredjedel er skovbevokset, uden sammenligning det skovrigeste. — Af
amtets samlede skovflade indtager naaleskoven omtrent Va., løvskoven
2/3; i Jæderen og Dalenes fogderi er dog- løvskoven endnu mere
overveiende. Den uplantede naaleskov bestaar omtrent udelukkende
af furu; grantrær findes kun enkeltvis, de fleste (nogle hundrede)
i Suledal. Af løvtrær er birk og dernæst or almindeligst, men
forresten findes omtrent alle i landet vildtvoksende løvtræsorter, undtagen
bøg. Egen har været sterkt efterstræbt saavel for tømmerets som
for barkens skyld og er nu langtfra saa udbredt som forhen; da den
imidlertid har en sterk rodskydningsevne, finder man endnu en
mængde krybende egekrat endog i forøvrigt afskovede trakter. —
Hvad forbruget af trævirke angaar, udvises der en større sparsomhed
end i nogen anden egn af landet. I de fleste herreder bruges torv
soin eneste eller hovedsageligt brændsel, og selv i distrikter, hvor
skov findes, og ved almindelig benyttes som brænde, er forbruget
meget moderat: tynde topender, grene og affald udnyttes hertil. Som
gjerdemateriale benyttes i de afskovede egne saagodtsom udelukkende
sten, og selv ved opførelsen og vedligeholdelsen af huse hersker stor
økonomi. Trods dette er amtets skove, som ovenfor bemerket, ikke
paa langt nær istand til at producere, hvad der forbruges af
trævirke *), og et ikke ubetydeligt kvantum, navnlig af skaaren last,
maa derfor indkjøbes fra andre kanter af landet. Lidt faaes fra
Bergens stift, noget ogsaa fra det Trondhjemske; den ulige
væsentligste indførsel finder dog sted østenfra, tidligere ikke saa lidet
allerede fra Fedefjorden ved Flekkefjord, nu neppe synderligt fra noget
distrikt vestenfor Mandal. Ogsaa fra udlandet har der, navnlig
tidligere, været indført endel trævirke, især skibsmaterialier,
pile-baand og bøgestav til tønder. Udførselen indskrænker sig til en del
tønder som emballage 0111 fiskevarer samt lidt ege- og birkebark; den
ubetydelighed af skaarne bord, som danske fartøier undertiden
medtager paa hjemreisen til udfyldning af ladningen, bestaar i
regelen af tidligere indkjøbt østlandsk last. — Skjønt amtet altsaa nu er
fattigt paa skov, gives der dog umiskjendelige beviser for, at det i fortiden
har været dækket af store skove, endog lige ud til den ytterste
hav-kyst. Næsten i hver torvmyr finder man nemlig, dels nær overfladen,
dels dybere i myrmassen, en stor mængde trælevninger begravet,
*) Ved forskjellige beregninger er de, sagkyndige kommet til det
resultat, at den aarlige tilvekst i amtets skove dækker omtrent 90 pCt.
af landdistriktets behov, men intet af byernes.
4*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
