Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66 XI. Stavanger amt.
mest af furu, tildels ogsaa eg og andre træsorter, forholdsvis sjelden
stammer eller rodvælter. men desto hyppigere rødder med fuldt
rodnet i naturlig stilling og med en kort stubbe af almindelig hugst
høide pegende ret i veiret. De isolerede skovflekker og løvtrækrat,
som forekommer hist og her midt i ellers afskovede strøg, kan heller
ikke tilfredsstillende forklares uden som de sidste forsvindende rester
af tidligere mere udbredte sammenhængende skovstrækninger. Naar
og hvorledes disse er blevne tilintetgjorte, er det nu umuligt at faa
rede paa. At skovbrand har været medvirkende, er neppe tvilsom;,
da man paa flere steder, navnlig paa Karmøen, tinder en mængde
vel konserverede trækul i torvmyrerne. Den, som det synes, inden
distriktet for tiden almindelige og tillige af auseede forstmænd antagne
mening er, at ødelæggelsen direkte eller indirekte maa regnes for
menneskeverk, udført lidt efter lidt gjennem aarhundreder paa
sedvanlig maade ved økse, ild og beitning med havnefæ, og lettet ved
et for skovens reproduktion mindre gunstigt, vindhaardt klima. Selv
i de nu mest afskovede distrikter, saasom paa Karmøen og Jæderen,
paastaar man, at det ikke kan være saa overvættes længe, siden der
fandtes endog tømmertrær af furu. Paa flere gaarde i disse egne
vil man ligeindtil den sidste tid have kunnet paavise bygninger,
opførte af tømmer, der er hugget i nærheden, og paa den saakaldte
Skogsende i Klep skal man endnu for 50 aar siden have seet
stub-berne paa marken efter de sidste tømmerfuruer. Deslige sagn er dog
i regelen lidet at stole paa, og naar alt kommer til alt, turde det
være et spørgsmaal, 0111 ikke ialfald Jæderen og Karmøen har været
skovbare allerede i begyndelsen af den historiske tid. Hvorom alting
er, saameget er vist, at den rest af naaleskov, som endnu findes i
amtet, bliver stadig mindre, da gjenveksten ikke formaar at opveie,
hvad der afvirkes. Løvskoven har paa grund af sin sterke
rodskyd-ningsevne en større modstandskraft, og i flere bygder, f. eks. Hjelmeland.
Fister, Sjernerø og Nerstrand, paastaaes det endog, at birkeskoveus
veksterlighed i den sidste menneskealder er bleven betydelig forøget
derved, at den stadig holdes under øksen og hugges, saasnart som
den er brugelig til brændeved. I andre egne af amtet er derimod
ogsaa denne del af trævegetationen i merkbar tilbagegang, og i det
store og hele er det vistnok neppe tvilsomt, at ogsaa amtets
løvskovmasse for hvert aar bliver mindre. — De sedvanlige sortimenter,
der hugges i furuskoven, er sagtømmer af 2,5 m. længde,
bygningstømmer af 5 ni. længde og den saakaldte jæderlast. 4,7—9,4 m.,
13—18 cm. top, bestemt dels for amtets skovløse bygder, hvor man
i almindelighed bruger meget smekre materialier, dels til opskjæring
som tøndestav, hvis anvendelse til tøndearbeide i flere herreder,
navnlig Lund, Jelse og Sand, er en vigtig husflid. Skibstømmer,
som tidligere var meget efterspurgt og betaltes høit, har derimod i
de senere aar været lidet afsætteligt. Løvskoven afgiver
hovedsagelig brændeved, fornemmelig til byernes forsyning; bark og næver tr
dog ogsaa værdifulde produkter. I enkelte bygder, f. eks. Lund,
Høie, Fossan og Strand, foregaar nogen tilvirkning, tildels fabrik-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
