Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Næringsveie. 83.
kyst, navnlig i Haaland. Skalotløg avles paa mange steder,
navnlig paa Karmøen og Sjernerøerne saavelsom paa strandstedet
Nerstrand, af hvis strandsidderbefolkning den største del ligefra gammel
tid har hentet sin væsentligste indtægt ved salg af haveurter og
grønsager. Kaalrabidyrkningen har taget sig adskilligt op, især
enkelte steder paa Jæderen, og kaal avles paa mange steder til salg,
navnlig i stor udstrækning paa Kvitingsøerne. Ogsaa for
frugttræavlingen frembyder flere egne i dette amt gunstige betingelser.
Dyrkningen af bærbuske drives ogsaa i ikke ringe udstrækning i
Hjelmeland, .Telse, paa Sjernerøerne og i Nerstrand, og betydelige
mængder af bær frembydes herfra hver høst i Stavanger. Haver
med sterre frugttrær, æbler, pærer, blommer og kirsebær, lindes i
de fleste af Dalenes og Eyfylkes indre herreder, og frugtavlen
omfattes her i regelen med interesse, idet man dels fra planteskolerne
kjøber unge trær til udplantning, dels forædler ved podning de mere
naturlige sorter. Men skjønt amtets landhusholdningsselskab har
været virksomt for at ophjælpe denne bedrift, staar dog meget endnu
tilbage at udrette, da flere af disse bygder frembyder fuldt saa
heldige vilkaar med hensyn til varme og ly som andre distrikter, hvor
frugtavlen er bleven af stor vigtighed. Endog valnødtræet giver paa
Nerstrand hyppig moden frugt, og selv i en saa aaben bygd som
Hjelmelandsvaagen skal det ikke være nogen sjeldenhed at faa modne
aprikoser.
Jagt har ingen væsentlig betydning som erhvervskilde, men
drives derimod over saagodtsom det hele amt som en idræt, hvori
ogsaa byernes befolkning deltager. Af madnyttigt vildt skydes hjort
af og til i trakterne nordenfor Boknfjorden. Ren fældes sjelden, og
saagodtsom alt rensdyrkjød, der sælges i Stavanger, kommer fra
tjeldene inde paa Hardangervidden. Haren findes i mængde endog
i Stavangers omegn; paa enkelte øer, hvor den før ikke fandtes,
f. eks. Karmøen, er den i de senere aar udsat og har formeret sig
sterkt. Den skydes i regelen uden hund, dels paa sporsne, dels
ogsaa paa bar mark. Tiur sees sjelden, hvorimod der af aarfugl
om vinteren kommer temmelig store mængder tiltorvs dels fra det
indre Ryfylke, dels ogsaa fra Gjesdal og Bjerkreim. Rypen er i
de senere aar sterkt aftaget og fangsten ubetydelig mod før. Blandt
de for amtet specielle fredningsbestemmelser kan merkes, at
tiur og aarhane er fredet fra 1 april til 15 august og hare fra 1
april til 1 september resi. 5 april 1879), rype fra 1 april til 15
august (resi 24 april 1883), raphøns er fuldstændig fredet indtil 1
januar 1892 (resi. 4 okt. 1881) og ligesaa edderfugl indtil
udgangen af 1896 (resi. 29 okt. 1886). 1 Nerstrand maa indtil 1 januar
1892 hjort aldeles ikke fældes, og tiur, røi og aarfugl kun i
november maaned (resi. 21 okt. 1881). Af rovdyr er der i femaaret
1881—85 fældet og betalt præmie for ialt 3 bjørne, 1 ulv, 2
gauper, 4 jerve, 820 ræve, 266 ørne, 1142 hønsehøge og 157 hubroer.
Isskur af betydning foregaar ikke. Nogle ishuse er dog
anlagte paa forskjellige steder, dels for ølbrygning (Tan brug), dels
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
