Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stavanger.
107
byfoged Søren Schiøtz ved reskr. 20 juli 1771 var bleven bestemt,
at Egenes skulde udstykkes og bortfæstes, skred oprydningen hurtig
fremad, o« den forhen træbare og stenige udmark er nu forlængst
forvandlet til vel dyrkede og beplantede, tildels ogsaa smukt
bebyggede løkker, som i henhold til resi. 27 nov. 1833 og 23 marts 1852
er solgte til arvefæsteeiendom. Yed lov 25 januar 1860 blev
samtlige Égenes-løkker udtrykkelig indlemmede i byeu, en forholdsregel,
der var bleven nødvendig, efterat det ved overretsdom i en skattesag
var konstateret, at de, skjønt ikke optagne i landets matrikul, dog
hidtil heller ikke havde erlagt skatter til byen. Sin sidste udvidelse
har byen endelig erholdt ved lov 4 mai 1878, som indlemmede store
dele af gaardene Hetlands prestegaard og Bispeladegaard med
Paradis paa sydsiden og af gaarden Øvre Tastad paa nordvestsiden af
staden. Den i henhold til nævnte lov ved resi. 9 decbr. s. a.
stadfæstede bygrænse tager sin begyndelse i SØ ved Gandefjorden paa
søndre side af Lervigen, skjærer i S Hillevaagsbugten og Mosevandet
og ender i NV ved Byfjorden udenfor Kaihammervigen. Til byens
territorium hører desuden en række nærliggende øer og holmer;
særlig kan nævnes Græsholmen. Sølyst, Engøen og Biløen, hvilken
sidste egentlig er det sydligste, ved Nyhavn og Galeivaag næsten
afskaarne parti af Hundvaag. Engøen og Biløen kom først ved loven
af 1878 ind under byen.
Stavanger er en træby med forholdsvis smaa og låve huse. Det
fugtige klima ansees at gjøre murbygninger mindre hensigtsmæssige,
og antallet af saadanne er derfor meget ringe. Paa grund af
terrænets beskaffenhed er gaderne mangesteds bratte og i de fra ældre
tid gjenstaaende bydele i almindelighed meget trange og krogede.
I de efter branden i 1860 nyopførte strøg er bebyggelsen
nogenlunde reguleret, men selv her er gaderne, med undtagelse af
Bredgaden, som er 12,6 m., kun 9,4 m. brede. I den senest bebyggede
bydel Bergeland, i S og 0 for Petri kirke, haves dog regelmæssige
kvartaler med gader paa 12,6 til 15,7 ni. bredde. Den fra andre
vestlandske byer vel kjendte bygningsmaade med husenes gavlside ud
mod gaden er ogsaa i Stavanger overmaade sedvanlig, selv i de
nyere strøg. Det smukkeste parti inden stadens omraade er
domkirkens og Bredevandets omgivelser. Her aabner sig nedimod vaagen
i nord byens-garmle torv, der siden 1850 ved nedrivning af omliggende
huse har erholdt en passende størrelse. I modsat retning fører en
allé af ærværdige bøgetræer hen til den ved Bredevandet liggende
saakaldte Kongsgaard, medens der paa østsiden af domkirken og
Kongsgaards liave strækker sig et nylig anlagt, men smukt parkanlæg,
hvis fortsættelse mod syd langs Bredevandet dannes af byens
sedvanlige promenade, Kongsgaden og Ladegaardsveien, der fører ud til
kommunens smukke eiendom Hillevaag. Blandt andre punkter, der
frembyder et smukt rundskue saavel over fjorden med dens mange øer
som over de indenfor liggende fjeldpartier, kan nævnes Valberget
med et som vægterstation benyttet stentaarn, der i 1850 opførtes
stedetfor et ældre af bindingsverk og bræder. Endnu høiere, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
