Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•Stavanger.
151
skop Hoskuld, satte sig i besiddelse af bispesædets formue og indtægter
i videste forstand og skal paa kirkegaarden have ladet domkapitlets
papirer og dokumenter brænde Byen, hvis næringsveie ved dette tidspunkt
neppe har været andre end fiskeri og haandværksdrift, led herved et
betvdeligt knæk, og dens offentlige bygninger begyndte at forfalde.
Olafskirken blev ifølge kongebrev af 4 juli 1577 nedrevet og den
brøstfældige Mariekirke blev ved et lignende paabud af 4 okt. 1565 overladt
stadens borgere og almue til raadhus og lagtingshus, en forføining, som
dog først efter en kapitelsbeslutning af 1588 synes virkelig at være bleven
sat i verk *).
Som en af rigets mindre betydelige stæder havde Stavanger aldrig
eget lagting, men hørte under lagmanden for Rvgjafylke og Agder, som
dog med tiden tog bolig i byen selv og vel derved ogsaa bevirkede, at
lagtingets afholdelse forlagdes hid. Ifølge Peder Klaussøns angivelse skal
byen i sin bedste periode eller, som han siger, »i fordum Dage«, have
havt 700 borgere, > som me mene 1800«. Disse tal turde dog, somalierede
deres indbyrdes uforligelighed antyder, være aldeles upaalidelige og
saaledes ogsaa det deraf uddragne resultat, at byen skulde have talt op imod
6000 indbyggere. Det samme gjælder hans meddelelse om, at dens
bebyggede del forhen skulde have strakt sig en halv fjerding udenfor
grænserne paa hans tid. Af de forholdstal, som fra midten af det 16de
aarhundrede af benyttedes ved krigsstyr og andre rigets stæder paalagte
udredsler, sees Stavanger fremdeles at være regnet blandt de mindre byer,
og i 1639 og 1645 blev den endog sat i ringere krigsstyr end baade
Tønsberg og Skien. Imidlertid kan hertil den store ildebrand, som 1633
havde lagt over halvdelen af staden i aske, særlig have bidraget, og at
byen dog ikke var saa ganske ubetydelig, sees deraf, at den ved midten
af aarhundredet (1651) foruden byfoged havde 6 raadmænd og 17
lagrettes-mænd. 1 1666 nævnes borgermester og 4 raadmænd, og i 1681 opgives
de skattevdende borgeres antal til 373, hvoraf 274 ansaaes bemidlede.
Heller ikke savnede byen en vis grad af offentligt liv. To gange om
aaret samledes saaledes medlemmerne af kapitlet i Stavanger, ligesom
der regelmæssig afholdtes lagting og undertiden stiftssynoder, af hvilke
den i aaret 1573 var den vigtigste. En >Orning oc Skick angiffuen oc
samtøckt j Stawanger paa Jule Laugting aff meninge Borgerskab Anno
1594« findes endnu opbevaret i et haandskrift fra ca 1600. 1 aarene
1599 og 1607 holdtes her endog herredage. Ved den sidste af disse var
kong Kristian IV selv tilstede og ledede forhandlingerne om sin bekjendte
kirkeordinants, der ved denne leilighed vedtoges og i kongens nærværelse
oplæstes i Domkirken. Ligeledes tilstod han under dette ophold staden
det sedvanlige handelsmonopol »inden 3 Miles Circumferents« samt
skjænkede den gaarden Egenes til bymark. Selvfølgelig fattedes heller
ikke Stavanger i denne periode de tegn paa offentlig virksomhed, der
fremtraadte i form af hyppige henrettelser og heksebaal. Saaledes
benrettedes 1608 og 1609 »for Trolddoms Kunster og Gjerninger« tvende
misdædersker, der var kjendte under navnene »Singkli-Karen« og »Søde
Moder«. Om den første oplyses det særskilt, at mestermanden »tidt og
ofte hende pinte og strækkede«, hvorimod »Søde Moder« for at skatfe
bevis »blev kastet paa Vandet«. I 1662 havde »Tro Astrid« samme
skjæbne. Hun beskyldtes navnlig for at have øvet sine kunster paa
latinskolen og derved forført mange disciple »i deres Umyndighed«. Et par
aar efter blev atter en troldkvinde lagt paa pinebænken og henrettet.
*) I 1633 maa denne bygning være afbrændt; thi 1637 besluttede man paa dens grund
at opføre et nyt raadhus for byen. I>en murstensbygning, som da reiste sig, (»g hvori
enkelte levninger af Mariekirkens arkitektur saaes bevarede, forblev staaende indtil
1883, efterat den siden 1865, da raadhuset flyttedes til fængselsbygningen, havde gjort
tjeneste som brandstation. Ved dens nedriveise viste det sig, at Maricbirken havde
udgjort en aflang firkant, udvendig 20 m. lang og 6xh m. bred, med en tvervæg
mellem skib og kor Den dannade en spids vinkel med Domkirken og var 15 & 16 ni.
fjernet fra dennes nordside.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
