Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J 152
XI. Stavanger amt.
Under 30 juli 1662 og 21 nov. 1671 erholdt Stavanger nye og udvidede
kjøbstadsprivilegier. Ikkedestomindre befalede et kgl. reskript af 6 mai
1682 biskop, stiftamtmand og latinskole at flytte til Kristiansand, hvilken
nye by, efterat Valdres og Hallingdal var henlagte under Kristiania biskop,
laa bekvemmere som stiftsstad. Da saa hertil kom, at en voldsom
ildebrand natten til allehelgensdag 1684 tilintetgjorde 149 huse i byens bedste
strøg paa begge sider af vaagen, fandt regjeringen at burde gaa endnu
et skridt videre til ophjælpelse af dens rival og erklærede, efterat kong
Kristian V ved sit besøg 1685 vistnok personlig havde faaet et sterkt
indtryk af Stavangers forfald, i Kristiansands nye privilegier af 15 juni
1686 § 12 og reskr. 4 decbr. s. a. Stavangers kjøbstadsrettigheder for
»allernaadigst ganske« ophævede og byen selv for et ladested, hvis
indbyggere skulde »staa under Fogden og Sorenskriveren som andre
Ud-havnes Indbyggere«. Allerede faa aar efter var man imidlertid bleven
overbevist om uhensigtsmæssigheden af denne haarde beslutning, og ved
reskr. 1 marts 1690 blev byens privilegier som kjøbstad atter i det væsent
lige satte i kraft. Dog indskrænkedes dens retsfunktionærer til en byfoged
og en byskriver, og hermed havde det indtil videre sit forblivende, selv
efterat der 1711 i anledning af en overraadmands død var indsendt klage
til kongen over retspleiens utilstrækkelige betjening. Ved reskr. 2 sept.
1735 erholdt staden yderligere »Konfirmation og Forbedring« af sine
privilegier. Fra kjøbstadens gjenoprettelse af i 1690 har man en række
opgaver over antallet af dens skatteydende borgere. De er imidlertid
saa sterkt vekslende, at neppe nogen anden paalidelig slutning deraf kau
drages, end at stedet idetheletaget fremdeles var i tilbagegang. Dog sattes
det ved offentlige udredsler i 1691 atter lige med Tønsberg. I 1711 hold
tes mandtal, ifølge hvilket byen dengang talte 486 familier, hvilket
antyder en folkemængde af omtrent 2400 indb. I 1722 var familiernes antal
gaaet ned til 421 og folkemængden altsaa til omtrent 2200 indb. Af
befolkningen udgjorde de skatteydende borgeres antal i 1690 205 (hvoraf
71 bemidlede), i 1702 200 (hvoraf 52 bemidlede), i 1706 138 (hvoraf 39
bemidlede), i 1711 184 og i 1722 156 (hvoraf 24 bemidlede). I løbet af
denne tid havde byen atter oplevet en ildsvaade, denne gang dog i deus
uanseligste del, Østervaag, som 14 dage før pintse 1716 i sin helhed blev
lagt i aske. 1 1745 opgives husenes antal til 425, hvilket fremdeles sva
rer til en folkemængde af omkring 2200 indbyggere. I aarhundredets
anden halvdel led staden ved gjentagne ildebrande. Natten til Iste
september 1766 rammedes saaledes byens daværende bedste strøg,
Strandgaden, af en ildsvaade, der ødelagde over 40 huse, og netop som disse
tildels var gjenopbyggede, gik i den samme gade den 18 decbr. 1768 atter
60 huse op i luer. Samme skjæbne havde i 1793 16 huse i Østervaag fra
Jorenholmen til Bagerbryggen langs søen og tildels ogsaa paa opsiden af
gaden. Overhovedet endte aarhundredet uden nogen nævneværdig tilvekst
i Stavangers folkemængde, omend velstanden maa antages henimod dets
slutning ikke uvæsentlig at have hævet sig.
Af andre begivenheder i løbet af det 18de aarhundrede kan nævnes
kong Frederik IV’s besøg 1704 og kong Kristian VI’s 1733. Den sidste
ledsagedes af sin dronning Sofia Magdalena. I 1772 var byen skuepladsen
for nogle uroligheder i anledning af stedfundne udpantninger for
skatter. Omtrent paa samme tid *) blev Stavanger fødested for tvende bekjendte
mænd, digteren Jens Zetlitz, født 1761 og senere bosat i Vikedal**), samt
filosofen og forfatteren Henrik Steffens, født 1773, hvis fader var læge
ved hospitalet. Idetheletaget herskede der i det 18de aarhundredes sidste
del et vist aandeligt liv i byen, grupperende sig om alment interesserede
og borgerlig virksomme mænd som Jens Zetlitz og hans broder, apotheker
Christian Magnus Zetlitz, Jakob og hans søn Gabriel Schancke Kielland,
*) Lidt over 100 aar tidligere var (len berømte russiske admiral Cornelius Cruys født i
Stavanger den 14 juni 1667.
’") † 1824 som prest i Hviteseid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
